Forside > Artikler og tips > Udvid din viden om skuespil

UDVID DIN VIDEN OM SKUESPIL


Vil du gerne udvide din viden om skuespil, men er i tvivl om, hvor du skal søge inspiration? Så er denne artikel noget for dig.

Hvis du gerne vil være skuespiller, er der faktisk mange steder, du kan søge inspiration, der kan hjælpe dig på din færd. I denne artikel giver vi dig nogle eksempler på, hvor du kan søge inspiration fra for at lære nyt om skuespil.

Podcasts

Podcasts er blevet meget populære de senere år og selvom, der ikke er mange, der egner sig direkte for skuespilleren, er der trods alt et par stykker.

Hvis du drømmer om at blive musicalperformer og endnu ikke har stiftet bekendtskab med "The Sound of Musical" er helt klart en podcast, der er værd at anbefale. I denne podcast dykkes der ned i emner, der har med musicals af gøre, og selvfølgelig spilles der en masse musicalsange. Det kan være, de har fokus på én bestemt musicalforestilling, en garvet musicalperformer eller tager dig med backstage. Uanset hvad, er der her god mulighed for at lytte og lære en masse musicalsange af kende, som du måske ikke havde hørt om. Det kan være, du bliver inspireret til at lære at synge de sange eller se de forestillinger.

Hvis du ikke er den store musicalelsker, men er mere til film, har vi også en podcast til dig. "Dansk Film Podcast" tager dig med bag nogle af de store danske film. I stedet for musicals, dykker de her ned i filmens verden og fortæller en masse historier herfra. Her kan det igen være, at du hører om film, du ikke kendte til, som du så med fordel kan se. Når du ser de film, kan du jo holde øje med skuespillernes mimik, kropssprog osv. Der er altså en masse god inspiration at hente herfra, som du kan bruge i dit skuespillervirke.

YouTube

Hvis du endnu ikke er hoppet med på YouTube-bølgen, vil vi slå et slag for, at du gør det.

På YouTube kan du finde nærmest alt, hvad hjertet begærer. Der findes et hav af videoer, og en masse af dem handler om skuespil i en eller anden form.

Måske er du allerede bekendt med kendte skuespilleres audition-tapes, som offentliggøres på blandt andet YouTube. Det er jo en rigtig god inspirationskilde at få ind der.

Udover auditions, findes der også mange "how-to"-videoer, hvor der gives tips til diverse ting indenfor skuespil. Det kan for eksempel være stemmetræning, så din stemme kan holde til de mange forestillinger eller optagelser. Det kan være kurser, som for eksempel denne her: Acting in film - A master class by Michael Caine

Vi kan i hvert fald love dig, at du ikke kommer til at kede dig på YouTube med alle de videoer inden for skuespil, der findes.

Onlinecasting.dk

En anden oplagt mulighed for at søge inspiration er naturligvis Onlinecasting.dk. Netop nu sidder du og læser denne artikel, som blot er en af de mange, vi har liggende om skuespil. Er du mere til videoer, har vi også en del af dem.

Vi har gjort meget for at give dig en masse viden, som du kan bruge fremadrettet. Her finder du emner som for eksempel, hvad der er godt at have med til en casting. Der er tips, til at undgå at blive for nervøs til auditions. Hvordan du holder modet oppe efter mange afslag osv. Så det er bare med at gå i gang. Du kan finde alle vores artikler her: Artikler og tips

Apps

I en tid, hvor vi bruger mere og mere tid på vores telefon, og hvor den også kan mere og mere, er der også kommet apps til dig, som gerne vil være skuespiller. Der er ikke så mange (endnu), men en oplagt app er "How to become an Actor". Her finder du en masse kategorier med et lille skriv om b.la. at starte uden erfaring, hvilke kvalifikationer der kræves og hvordan du holder karrieren kørende - bare for at nævne nogle få. Så hvis du ellers er ok med at læse engelsk, får du her et meget overskueligt og let tilgængeligt værktøj til at finde inspiration til dig som skuespiller.

Bøger

Bøger er helt klart ved at komme tilbage efter nogle år, hvor teknologien tog mere over.

Her findes igen en hel del omhandlende skuespil, hvor vi b.la. kan nævne disse:

"Skuespillerens magt og kraft - Chubbuck-teknikken" af Ivana Chubbuck og "Book the F*cking Job!" af Anthony Meindl. Her finder du både inspiration til castings, skuespillerteknik og hvordan du får jobsene. Dette er jo blot nogle få eksempler, men der findes faktisk rigtig mange bøger om skuespil. Kig forbi dit lokale bibliotek, bogbutik eller lav en søgning på nettet, og der vil vælte en masse bøger ned over dig - altså ikke i bogstavelig forstand ;-)

Vi håber, denne artikel gav dig noget inspiration til, hvor du kan hente ny viden om skuespil, som du kan bruge i dit virke. Husk, at øvelse gør mester, og der er nok at give sig i kast med, når du vil være skuespiller. Det kan godt være, du har en periode, hvor du ikke skal på optagelser og des lignende, men så kan du med fordel bruge den tid til at søge ny viden, som du kan bruge senere hen.

Har du en god bog, en app eller måske et link til YouTube, hvor man kan lære mere om skuespil? Del det meget gerne med os herunder.

Torsdag d. 31 oktober 2019


Læs også:


Sådan bruger du Instagram som skuespiller

Lørdag d. 12 oktober 2019 - For skuespillere
Leder du efter en effektiv måde at promovere dig selv som skuespiller på? Har du overvejet om Instagram kunne være en mulighed, men er i tvivl om, hvordan du skal bruge det? Læs med i denne artikel herom.
Læs hele artiklen


Kom ind i rollens mindset

Tirsdag d. 13 august 2019 - For skuespillere
Det er ikke nok bare at kunne sine replikker. Du skal også kunne sætte dig i din karakters sted og spille rollen. Kan du begge dele, er du rigtig godt på vej som skuespiller. I denne artikel kommer vi med nogle forslag til, hvordan du kan tilegne dig din rolles væremåde og komme ind under huden på dem.
Læs hele artiklen


Træning der gavner kreativ udfoldelse

Onsdag d. 7 august 2019 - For alle
Er du aspirerende skuespiller eller model, men mangler du inspiration til, hvordan du holder din krop ved lige, så den kan klare de mange optrædener? Få forslag til træning, der gavner den kreativt udfoldende krop her.
Læs hele artiklen