Træning der gavner kreativ udfoldelse

Er du aspirerende skuespiller eller model, men mangler du inspiration til, hvordan du holder din krop ved lige, så den kan klare de mange optrædener? Få forslag til træning, der gavner den kreativt udfoldende krop her.

Hvorfor træne?

Når man gerne vil være skuespiller eller model, kræver det ikke kun, at man er god til at stå på en scene eller udtrykke en følelse. Din krop skal også på arbejde. Det kan nemlig være fysisk krævende at være skuespiller eller model. Som skuespiller er det meget afhængig af, hvilken rolle du søger og hvad setuppet er. Der kan være stor forskel på, om du skal optræde på film eller på en scene. På et filmset vil der være naturlige pauser, hvor du har mulighed for at trække vejret lidt inden næste take. Skal du fremføre et teaterstykke på en scene, er det ikke sikkert, at du får lige så meget backstagetid og dermed flere pauser. Som model handler det bl.a. om din fysiske fremtoning og holdning.

Jo bedre form du er i, desto mindre skal du tænke på for eksempel at blive forpustet. På den måde har du langt mere overskud til at koncentrere dig om at huske dine replikker, frembringe den rigtige følelse osv. 

Konditionstræning

En rigtig god træning for skuespillere og modeller er konditionstræning. Når du laver denne form for træning, øger det kroppens evne til at optage ilt. Derved får kroppen en større kapacitet, som har betydning for din præstation. Man kan kort fortalt sige, at du kan "holde til mere".

Der findes et hav af former for konditionstræning, så det handler om at finde en form, der passer dig. Vi er alle forskellige og vores kroppe er også forskellige. Nogen kan godt lide at løbe og andre synes, det er mest kedelige i verden. Du kan med fordel prøve lidt forskellige ting af og se, hvad du finder mest interessant inden for konditionstræning.

Hvis vi skal komme med et eksempel, kan "HIIT træning" anbefales. HIIT eller højintensiv træning, er en super effektiv træningsform, som kan klares på kort tid. Så hvis du har svært ved at finde tid til træningen, når fuldtidsjob, daglige pligter, børn og lignende også skal passes, er dette en god mulighed for dig. Mangler du inspiration til HIIT workouts, er YouTube spækket med videoer herom.

Yoga

En anden træningsform, som er god, er yoga. Her får du trænet åndedrættet og kropsstillinger, som tilsammen er med til at skabe harmoni mellem krop og sind - ikke det værste for en kreativt udfoldende person.

Øvelserne i yoga er med til at styrke og arbejde med de svage områder i din krop. Du får strukket ud og afspændt de forkortede muskler samtidig med, at de svage muskler får styrke. Det handler rigtig meget om, at du lytter med dit åndedræt, så bliver opmærksom på de fysiske begrænsninger du kan have. På den måde undgår du at overbelaste et "svagt" område og risikere skader - som kan være katastrofalt, hvis du har en masse forestillinger du skal optræde i.

Hvis man har dyrket regelmæssig yoga, er et sjovt fact, at du kan opleve at have brug for mindre søvn. Som udgangspunkt anbefaler vi selvfølgelig, at du får den søvn du har behov, men det er også lidt sjovt at tænke på de muligheder et mindre behov kan give. Mere tid til at øve replikker, gå i teatret osv.

Brug for at få styr på nerverne? Måske kan du få gavn af denne artikel: Meditationsøvelser før en audition

Dans

Vi kan ikke komme udenom, at dans sommetider anvendes på scenen, når man er skuespiller - især hvis man drømmer om at komme med i en musical. Som model kan du også danse dig igennem dit photoshoot. Det kan give nogle ret flotte billeder.

For begge versioner handler det om, at kroppen bevæger sig rytmisk og ofte til musik, hvilket gør denne træningsform ekstra sjov. Der findes jo rigtig mange former for dans og nogle er mere fysisk krævende end andre. Kan du godt lide at danse, kan et råd være simpelthen at tage dansetimer. Find ud af, hvad der er af muligheder i dit lokalområde. Mange gange tilbyder stederne en gratis prøvetime, så du kan se om stilen er noget for dig.

Føler du ikke for at gå til dans hver uge, kan vi igen anbefale, at du kigger forbi YouTube. Hvis du søger efter "dance workouts", kommer der en masse videoer frem, som kan inspirere og få dig til at svede, så du får en god og sjov træning i hus.

Vi håber denne artikel gav noget inspiration til hvilke træningsformer, der kan være gavnlige for den kreativt udfoldende krop. Find den eller de former for træning, som du synes bedst om og give dig i kast med det. Så skal du nok opnå en sund krop, som kan holde til de mange optrædener.

Hav en dejlig dag derude og held og lykke med træningen.

Hvilken træningsform dyrker du? Fortæl os meget gerne om det herunder.

Opdateret: Torsdag d. 8 august 2019

Læs også:

Tirsdag d. 30 juli 2019 - For skuespillere

Få skuespil presset ind i en travl hverdag

Synes du det kan være svært at få skuespillet presset ind i hverdagen? I denne artikel kommer vi med råd til at få skuespil integreret i dit liv. Læs artikel

Synes du det kan være svært at få skuespillet presset ind i hverdagen? I denne artikel kommer vi med råd til at få skuespil integreret i dit liv.

Onsdag d. 17 juli 2019 - For skuespillere

Stemmeopvarmningsøvelser

Hvordan passer du på stemmen, så den kan holde til mange forestillinger, som skuespiller eller sanger? I denne artikel kommer vi med nogle bud på stemmeopvarmningsøvelser. Læs artikel

Hvordan passer du på stemmen, så den kan holde til mange forestillinger, som skuespiller eller sanger? I denne artikel kommer vi med nogle bud på stemmeopvarmningsøvelser.

Torsdag d. 28 marts 2019 - For skuespillere

Lær at slås på film og på scenen

Når man skal lære at slås på scenen, så kalder man det for stage combat. Det er en teknik, der er designet til at skabe illusion af fysisk kamp uden at man kommer til at skade hinanden. Læs artikel

Når man skal lære at slås på scenen, så kalder man det for stage combat. Det er en teknik, der er designet til at skabe illusion af fysisk kamp uden at man kommer til at skade hinanden.