Meditationsøvelser før en audition

I den her artikel giver vi dig nogle tips til meditationsøvelser, som du kan lave før du skal ind til en audition. Helt uden at genere andre.

Hvad er meditation?

Meditation handler om indre fordybelse. Oftest ønsker man at ændre sin bevidsthedstilstand for at opnå dyb afslappelse og ro. Det er en mental tilstand, hvor man er tilstedeværende og bevidst omkring sine tanker og handlinger. Der findes forskellige typer meditation, niveauer og øvelser. Det essentielle er at finde en metode, der virker for dig som du realistisk set, vil udøve.

Hvorfor meditere?

Har du tendens til at stresse, kan meditation være en god metode til at træne din opmærksomhed. Det kan både gavne dig personligt, så du får holdt pauser og slappet af, men det kan også være positivt i en arbejdssituation, hvis du kan være til stede og koncentrere dig om den opgave, du er i gang med.

Meditation kan også være et godt værktøj til castings, auditions og optagelsesprøver. På den måde slapper du af i kroppen og er "grounded" til at gå ind og levere det, du skal.

Kort fortalt kan meditation afhjælpe nervøsitet, mindske stress og hæve koncentrationsevnen. Ikke dårligt før en audition, vel? 

Meditationsøvelser før en audition

Du kan meditere i mange forskellige stillinger og situationer. Lad os sige du skal til en audition. Der er ofte meget ventetid, og du sidder meget ned. Her kan du selvfølgelig ikke meditere for, der er jo også andre omkring dig - eller kan du? Du kan faktisk godt meditere, når du sidder på en stol uden det generer andre.

Sådan gør du: Fokuser på at sidde med ret ryg og afslappede skuldre. For at gøre det meget konkret, handler det om fokus på dit åndedræt. Mærk den luft, der kommer ind og ud igen via næsen, lungerne og halsen. Du kan også sætte en hånd på din mave og mærke dens bevægelser, når du tager ind- og udåndinger. Det er ikke altid nemt og de fleste vil opleve, at tankerne vandrer hen på noget andet - måske den forestående prøve. Prøv at undgå at lade det påvirke dig. Det er helt normalt, og der er ikke en rigtig eller forkert måde at meditere på.

En anden mulighed indenfor meditation er "body scanning". Her fokuserer du på at mærke din krop en del af gangen ved at starte fra fødderne og op, indtil du når til dit hoved. Det kan også gøres, når du sidder ned - uden at det forstyrre andre omkring dig. Du har heldigvis dine tanker for dig selv, og det skader ikke nogen. Tværtimod kan det øge din koncentration, når du skal ind og performe til en casting eller audition lige om lidt. 

Med disse nemme øvelser vil du komme ind til din audition rank, selvsikker og med nerverne i ro. Hvem vil ikke det? 

Der er mange andre måder at meditere på, og dit fokus kan også være forskelligt. Et eksempel kan være, når du spiser. Lad os sige, du spiser et æble. Prøv at fokusere på den oplevelse. Hvordan smager det? Hvordan føles det at tage en bid af det? Er det saftigt? Er det surt? Et andet eksempel kan være en gåtur i skoven. Her kan du virkelig få brugt dine sanser. Hvordan går du? Hvilket tempo går du i? Hvordan er din holdning? Tænk også på de indtryk du får, når du går en tur. Dufte, farver, vejret osv. 

Meditation og skuespil

Du kan også bruge meditation i forhold til en rolle. Her ligger fokus bare et lidt andet sted end ved "traditionel" meditation. Her kan nogle spørgsmål være: "Hvordan sidder din karakter på en stol? Hvilket tankemønster har din karakter? Hvordan taler din karakter?"

Meditation og skuespil handler i bund og grund om at komme i en tilstand, hvor du er så afslappet og samtidig bevidst om din egen krop og mindset, at du har overskud til at leve dig ind i en rolle.

Håber denne artikel gav et overblik over, hvad meditation er, hvordan det kan udøves og hvad det kan bruges til. Har du mod på at prøve det, kan du med fordel se klip på YouTube, tag på et kursus eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænser, og der er så mange veje, man kan gå med meditation.

Hvad er dit bedste tip til at stresse af inden en casting eller audition? Del det med os herunder. 

Opdateret: Onsdag d. 20 februar 2019

Læs også:

Onsdag d. 20 februar 2019 - For skuespillere

10 tips til venteværelset

Her får du 10 tips til, hvad du kan lave, mens du venter på at komme ind til en casting eller audition. Læs artikel

Her får du 10 tips til, hvad du kan lave, mens du venter på at komme ind til en casting eller audition.

Onsdag d. 16 november 2016 - For modeller

Bliv klar til dit første photoshoot

Skal du være model på et photoshoot for allerførste gang? Her får du vores forslag til en tidsplan over, hvordan du kan forbedrede dig til dit kommende photoshoot. Læs artikel

Skal du være model på et photoshoot for allerførste gang? Her får du vores forslag til en tidsplan over, hvordan du kan forbedrede dig til dit kommende photoshoot.

Onsdag d. 20 februar 2019 - For skuespillere

Få styr på nerverne før en audition

Får du koldsved og rystende hænder bare ved tanken om en audition eller en casting? Få gode råd til, hvordan du kan få styr på nerverne. Læs artikel

Får du koldsved og rystende hænder bare ved tanken om en audition eller en casting? Få gode råd til, hvordan du kan få styr på nerverne.