Forside > Artikler og tips > 11 julegaveideer til skuespilleren

11 JULEGAVEIDEER TIL SKUESPILLEREN


Rykker din mor dig for en ønskeliste? Eller er du på udkig efter en julegave til skuespilleren, men er tom for idéer? Find inspiration til gaver til skuespilleren i denne artikel.

Julen nærmer sig med hastige skridt, og mange er så småt begyndt at overveje, hvad de skal give i julegave. Hvis du har en ven eller et familiemedlem, som er aspirerende skuespiller, kan det måske være lidt svært at finde ud hvilken gave, som de vil sætte mest pris på. Eller måske bliver du selv rykket for en ønskeliste, men er helt blank for idéer. I denne artikel har vi samlet nogle julegaveidéer til skuespilleren.

Bøger

Det er blevet ret populært at læse igen og derfor er en bog en god gaveidé.

Der findes et hav af skuespillerrelateret bøger, som kan bruges til inspiration for skuespilleren. Det kan være bøger om en bestemt skuespillerteknik, en biografi på en kendt skuespiller, historier fra et teater osv. Uanset hvad, er det godt læsestof for skuespilleren, som de vil kunne bruge på den ene eller anden måde.

Er gavemodtageren ikke den store læsehest, kan en lydbog også være en mulighed.

Hvis du er tvivl om, hvad der er af skuespillerfaglige bøger, kan du med fordel gå på dit lokale bibliotek og søge inspiration. Ellers er gode gamle Google jo altid til at hjælpe dig på vej.

Fotograf

Skuespilleren skal ofte fornye sit headshot. Så hvorfor ikke give et gavekort til en fotosession hos en fotograf? Det er en gave i den dyre ende, men den vil helt sikkert falde i god jord hos skuespilleren. 

Stor taske

Når skuespilleren går til castings og auditions har de mange ting med sig. Derfor vil en rummelig taske med plads til alle tingene være en god idé. Der skal både være plads til skiftetøj og -sko, udskrevet headshots, snacks, makeup mv. 

Her finder du en pakkeliste over alle de ting, du skal have med til din næste casting eller audition: Hvad skal jeg pakke til en casting? (Måske gemmer sig også en gaveidé der? :)) 

Madkasse

Til auditions kan der være rigtig meget ventetid. Derfor er det altid en god idé at have lidt mad eller snacks med. Drop den obligatoriske frysepose og ønsk dig en rigtig madkasse. Måske en med et køleelement, så maden kan holde sig frisk og kold. 

Har du en drikkedunk? Det kunne også være et oplagt gaveønske. 

Træningstøj

Til auditions og prøver bevæger skuespilleren sig meget rundt, så nyt, smart træningstøj vil være et hit hos skuespilleren. 

Gavekort til streamingtjeneste

De fleste benytter sig af streamingtjenester som for eksempel Netflix, HBO, Viaplay, Amazon og hvad de ellers hedder - skuespillere eller ej. Her kan en god julegaveidé være at betale for et abonnement på en af sådanne tjenester.

Afhængig af dit budget, kan det være du ligger ud for de første 3, 6 eller 12 måneder af det.

Her kan skuespilleren virkelig indhente en masse inspiration fra de mange film og serier samt udforske forskellige genre og måder at spille skuespil på.

Biografbilletter

En anden oplagt mulighed er biografbilletter. Mange tænker måske, det er en lidt "kedelig" gave at give, men sådan vil en skuespiller ikke opfatte det. Prøv at tænk på, hvor mange gode oplevelser og ikke mindst inspiration til skuespillet, man kan få ved at se en af de store film på det store lærred.

Måske kan gave-modtager og -giver gå ind og se en film sammen?

Billetter til teaterforestillinger

At gå i teatret er noget, de fleste skuespillere vil nyde. Derfor er det meget oplagt at give billetter af den type til skuespilleren. Mange steder vil man også kunne få årskort. Det vil en skuespiller sætte stor pris på.

Kurser

Kurser kommer i mange forskellige former og har forskellige fokusområder. For en skuespiller kan de omhandle casting, improvisation, stemmetræning osv.

Måske er du ikke helt inde i, hvilke skuespillerkurser, der findes eller hvilke, der er prisen værd. Du kan eventuelt spørge skuespilleren eller også bare give et pengebeløb bemyndiget på kurser. Her giver du virkelig skuespilleren mulighed for at dykke ned i en teknik eller lignende, der vil gavne deres skuespil.

Hvis du har et større gavebudget, vil et længerevarende kursus, der strækker sig over nogle uger, også være en mulighed. Det vil mange aspirende skuespillere være glade for. Tænk på, hvor meget de kan få ud af sådan et forløb, og at du har hjulpet dem til det.

Udvidet abonnement på Onlinecasting.dk

Hjælp din aspirende skuespillerven med at booke flere jobs og forær ham eller hende et udvidet abonnement på onlinecasting.dk. Ifølge vores statisk er der 7 gange så stor chance for at få et job gennem Onlinecasting.dk, hvis man har en udvidet profil. 

Med en udvidet profil kan man få flere billeder og videoer på din profil, kommer først i søgninger og meget andet. Alle de bedste forudsætninger for at booke et job. 

Læs mere om fordelene ved et udvidet abonnement her: Hvorfor skal jeg have en udvidet profil? 

Støtte

Sidst, men ikke mindst kommer her et forslag, som alle skuespillere vil sætte pris på. Denne gave kan ikke pakkes ind, men til gengæld er den helt gratis og vil have stor betydning for den person, der skal modtage den. Nemlig din støtte. 

"Det er tanken, der tæller", lyder et ordsprog, og det er så rigtigt. Når du gerne vil være skuespiller, er det en meget usikker branche. Hvis man ikke oplever at få støtte fra familie og venner, kan man hurtigt føle sig som en fiasko. Mange er gode til at vise den support, men det er desværre ikke alle.

Gaver behøver ikke koste mange penge eller være materialiske ting. Vis din interesse for skuespilleren. Spørg ind til, hvordan de har det. Om de har set nogle nye film eller teaterforestillinger og hvad de synes om dem. Prøv så vidt muligt at undgå at spørg ind til, hvad de har af projekter for tiden. Det virker måske lidt underligt, men når du er eller gerne vil være skuespiller, så er der perioder, hvor der ikke er noget på tapetet. Derfor er det ærgerligt, hvis du spørger, hvad de har af jobs for tiden, hvis de ikke har nogle. Hvis du viser en oprigtig støtte og interesse for dem og deres skuespil, skal de nok selv komme og fortælle om, hvad de arbejder på.

Det kan næsten ikke siges nok, at support og støtte er essentielt for skuespilleren. Ja, for alle mennesker i det hele taget. Mennesker har brug for ros og for at vide, at de er gode nok. Så uanset om du også vælger at give en bog, biografbilletter og lignende, så sørg også for at vise din support. Her vil du virkelig opleve glæden af at give.

Hvad står øverst på din ønskeliste?

Glædelig jul.

Onsdag d. 27 november 2019


Læs også:


Apps, bøger og podcasts om skuespil

Torsdag d. 31 oktober 2019 - For skuespillere
Vil du gerne udvide din viden om skuespil, men er i tvivl om, hvor du skal søge inspiration? Så er denne artikel noget for dig.
Læs hele artiklen


Træning der gavner kreativ udfoldelse

Onsdag d. 7 august 2019 - For alle
Er du aspirerende skuespiller eller model, men mangler du inspiration til, hvordan du holder din krop ved lige, så den kan klare de mange optrædener? Få forslag til træning, der gavner den kreativt udfoldende krop her.
Læs hele artiklen


Hvad skal jeg pakke til en casting?

Torsdag d. 5 maj 2016 - For skuespillere
Er du i tvivl om, hvad du skal have med til en audition? Brug vores pakkeliste her, så glemmer du ikke noget igen til dine næste auditions.
Læs hele artiklen