Sådan bliver du body double

Body double er en stand-in for en skuespiller. De bliver brugt i scener, hvor den rigtige skuespiller af forskellige årsager ikke selv medvirker. Læs her, hvordan du bliver body double - altså stand-in - for en professionel skuespiller.

Kort fortalt, er en body double en 'erstatning' eller en 'stand-in' for den oprindelige skuespiller. De bruges, når de oprindelige skuespillere er uvillige eller ude af stand til at være med på visse scener. Det kan være farlige forhold, sex-scener, modvilje fra den oprindelige skuespiller eller for at spare på f.eks. produktionstid og omkostninger. De bruges også, når en skuespiller spiller tvillinger og dobbeltgængere. Det kan også være, at den oprindelige skuespiller mangler evnen til f.eks. at spille et bestemt instrument, danse eller dyrke en speciel sport.

Ansigtet på body doublen vises ikke forfra i filmen. Så når man filmer en body double, vinkler man kameraet, så man ikke kan se ansigtet eller også redigerer man det i efter-produktionen ved at overlejre den oprindelige skuespillers ansigt over i personen som er body double.

Krav

At blive body double kræver en kombination af held, de rigtige fysiske egenskaber, og utrolige markedsføringsevner. Vi gennemgår dem herunder.

Fysiske egenskaber

Det er selvfølgelig vigtigt, at du har samme fysiske egenskaber som den oprindelige skuespiller. Du er jo 'stand-in' og skal gå for at være den samme person. Derfor er det vigtigste, at du ligner den rigtige skuespiller på blandt andet højde, kropstype- og form, vægt, hårfarve og hårlængde. Produktionen ordner selvfølgelig belysning, skygger, vinkler osv.

Derudover skal du have være forberedt på den måde, at hænder, fødder, private kropsdele og andet, der kan blive vist - skal være parat, pæne og rene og fysisk egnet til enhver tid.

Det er utrolig svært at blive body double, hvis du har tatoveringer på hele kroppen, for så skal der bruges en masse tid og omkostninger på at få dem dækket, da den oprindelige skuespiller sandsynligvis ikke har de samme.

Har du tatoveringer og drømmer om at blive model? Så er denne artikel sikkert noget for dig: Kan man blive model, hvis man har tatoveringer?

Hav en god og opdateret profil på Onlinecasting

Her kommer markedsføringen ind. Som sagt skal du have gode og opdateret fotos, både af ansigt, hår osv, men også af dine bedste kropsdele, som du tænker, skal vises frem. Som instruktør til body double sidder man og leder efter noget helt helt bestemt, og derfor er det vigtigt at gå i detaljer på dit CV. Du kan som sagt også blive udsat for at skulle danse, spille instrumenter, lave farlige stunts eller diverse sportsgrene. Det kan derfor være en god idé at vise dine særlige færdigheder og talenter frem. Et eksempel på dette er fra filmen Black Swan, hvor skuespilleren Natalie Portmans mere udfordrende dansescener med udført af en body double med erfaring og gode færdigheder inden for dans. Ligner du en kendt skuespiller, så læg meget gerne billeder af dig, der understreger det på din profil på Onlinecasting. Kommer der en agent forbi din profil, der leder efter en stand-in, kan vedkommende med det samme se, at du matcher uden de store redigeringsteknikker.

Du kan læse vores tjekliste til en god profil her: Tjekliste til en god profil

Forbered dig på langsigtet forpligtelse

Du skal forberede dig på, at det er et længere samarbejde som skuespillerens body double. Fordi du netop opfylder kravene til en bestemt skuespiller, skal du også være i stand til at forpligte dig til hele projektet og dets længde. Det kan sagtens strække sig over flere måneder. Der er typisk også meget lange dage - nogle gange er det oppe over de 12 timer. Du skal hele tiden være klar, for du ved aldrig rigtig, hvornår instruktøren har brug for dig, og derfor er det vigtigt at være klar og forberedt stort set hele tiden.

Overvej et bureau

Der er forskellige bureauer, som specialiserer sig i at ansætte stand-ins og body doubles. De vil give dig besked, når der er brug for en med lige netop dine fysiske træk. Er du i stald hos et bureau, er det derfor vigtigt, at du holder dem opdateret om dit udseende. Hvis du på nogen måde ændrer dig - hvad end det er at du taber dig, farver dit hår eller klipper det - så send altid et nyt foto, så de ved at de får dig matchet rigtigt. Husk også at opdatere din profil på Onlinecasting.

Ingen kan se, det er dig

Selvom du medvirker i en storfilm som body double, vil ingen kunne se det er dig. Den rigtige skuespiller vil med fuldt overlæg "tage æren" for dit arbejde. Hvis man kan se, du er stand-in, er dit arbejde ikke lykkes. 

Du får ikke vist sit ansigt i filmen og du bliver oftest kun filmet bagfra eller fra siden. Samtidig skal du være indforstået med, at man som body double som regel bruges i sex-scener eller farlige aktiviteter. 

Arbejdsmulighederne som body double

Lad os være ærlige. Jobsene som body double hænger desvære ikke på træerne. Det er meget sjældent, at der bliver opslået jobs omkring det i Danmark. Men engang imellem er der jobs for dig, der ligner en kendt. Gennem tiden har vi blandt andet ledt efter Frederik og Mary look alikes, Rune Klan, The Big Lebowski, Justin Bieber og Emmelie De Forest -look alikes og flere andre. 

Eksempler på scener med body double

https://www.youtube.com/watch?v=G-jVZAMUTlI 

I dette tilfælde er det et eksempel på en stor fejl,  der er lavet angående body double. Man ser en scene fra tv-serien Friends, hvor Phoebe og Monica sidder og snakker, og der bruges en body double, hvor der tydeligvis vises for meget af ansigtet, og man bliver hurtigt klar over, at det er en erstatning for Monica.

https://www.youtube.com/watch?v=8ISjEZPKLmw 

I dette klip bliver man klar over, hvor vigtigt det er, at udseendet sidder lige i skabet. Disse eksempler ligner hinanden så meget, at man næsten kan blive i tvivl om, hvem der er den rigtige. Det viser også, hvor vigtige de små detaljer som f.eks. et skæg kan være.

Et andet eksempel er også fra tv-serien Friends hvor Phoebe står i døren og snakker med sin ‘tvillingesøster’ Ursula. Hun har ikke en tvillingesøster i virkeligheden, så der har man også været nødt til at bruge en body double. De fleste klip vises, hvor man ser den ene forfra, og den anden bagfra - personen man ser bagfra er en body double, men som ligner så meget på hår og kropsbygning, at man sagtens kunne tro, at det var tvillingesøsteren.

I filmen Robin Hood – Den Fredløse havde Kevin Costner heller ikke sin egen nøgenscene. Det er en bestemt vandfaldsscene, hvor Kevin Costner skulle være nøgen. Det har ikke noget med hans modvilje at gøre, for han har gjort det før - det viser sig, at det var økonomisk, og billigere at bruge en body double end ham selv i scenen.

Tom Cruise er også kendt for at lave en masse farlige stunts i Mission Impossible-filmene. Han laver alt fra at hænge fra et fly, til at klatre på de højeste tårne i verden. Efter han er rundet de 60 år, er han dog begyndt at bruge en body double i nogle af de farlige stunts, også efter han var blevet skadet imens de optog.

Kim Kardashian har eftersigende ansat en body double til bl.a. at prøve tøj for hende, så hun kan se, hvordan det sidder. Måske er det slet ikke så tosset med sin egen body double? Hvad tænker du? 

Opdateret: Torsdag d. 18 april 2019

Læs også:

Torsdag d. 28 marts 2019 - For skuespillere

Lær at slås på film og på scenen

Når man skal lære at slås på scenen, så kalder man det for stage combat. Det er en teknik, der er designet til at skabe illusion af fysisk kamp uden at man kommer til at skade hinanden. Læs artikel

Når man skal lære at slås på scenen, så kalder man det for stage combat. Det er en teknik, der er designet til at skabe illusion af fysisk kamp uden at man kommer til at skade hinanden.

Torsdag d. 28 marts 2019 - For alle

17 sjove facts fra castingverdenen

Hvorfor siger man egentlig knæk og bræk? Hvor gamle var Beverly Hills stjernerne i virkeligheden under optagelserne? Og var vandet egentlig så koldt i Titanic, som det så ud til? Få svarene her og andre sjove facts fra castingverdenen, som du kan underholde med næste gang du sidder og venter til en audition. Læs artikel

Hvorfor siger man egentlig knæk og bræk? Hvor gamle var Beverly Hills stjernerne i virkeligheden under optagelserne? Og var vandet egentlig så koldt i Titanic, som det så ud til? Få svarene her og andre sjove facts fra castingverdenen, som du kan underholde med næste gang du sidder og venter til en audition.

Søndag d. 8 maj 2016 - For alle

Find din type

Når casterne leder efter skuespillere eller modeller kigger de efter forskellige typer. Det vigtigste er, at personen afspejler rollen godt. Man kan dog sagtens være mere end én bestemt type. Læs artikel

Når casterne leder efter skuespillere eller modeller kigger de efter forskellige typer. Det vigtigste er, at personen afspejler rollen godt. Man kan dog sagtens være mere end én bestemt type.