Fordele ved at være minoritet i castingverdenen

Er det svært at få jobs som minoritet eller er der fordele ved at være anderledes? I denne artikel vil vi komme ind på minoriteter i castingverdenen.

Hvad betyder minoritet?

Minoritet er en gruppe, som adskiller sig fra flertallet. Det kan være i forhold til religion, livsstil, seksualitet mfl. I castingverdenen vil det oftest være dit udseende, du kan skille dig ud på. Det kan være, du har mange tatoveringer, er kineser i Danmark, har et stort krøllet rødt hår, eller noget helt fjerde. I bund og grund handler det om du skiller dig ud fra mængden.

Konkurrence

Når man taler om at være en minoritet, kan det også betegnes som at være anderledes end flertallet. I virkeligheden er der jo ikke to mennesker - ikke engang tvillinger - som er ens, og derfor kan man snakke om, at vi alle er anderledes i forhold til andre.

Når det så er sagt, kan man hurtigt putte folk i en boks. Overvej f.eks. hvor mange unge, blonde kvinder i starten af tyverne, der gerne vil være skuespiller. På den ene side kan denne type bruges i rigtig mange jobs, men til gengæld er der også mange om buddet - og dermed er konkurrencen hårdere. 

Hvis du derimod ikke ligner flertallet, så kan det være til din fordel, fordi du ikke har lige mange konkurrenter og derfor har større chance for at få jobs.

Kan man blive model, hvis man har tatoveringer? Få svaret her

Efterspørgsel

Ofte vil minioriteterne være meget efterspurgte. Det kan være, der skal optages en kinesisk reklame i Danmark, hvor der skal bruges masser af asiater. Eller en film skal bruge en "rocker"-lignende type. Eller en instruktør mangler en mand med stort afrohår. Da der ikke er mange af den slags typer i befolkningen generelt i Danmark og endnu færre på diverse castingsites som f.eks. Onlinecasting, kan du helt klart have en fordel i at lande de jobs, hvor "din" minoritet søges.

Motivation

Dybest set handler det om, hvordan du ser på dig selv. Ser du på dig selv som én der ikke passer ind, kan det være en hård branche at gå ind. Skuespillerbranchen er i forvejen hård, fordi der er så mange om buddet. Hvis du derimod ser på dig selv og tænker: "Hvad kan jeg tilbyde? Har jeg noget unikt, som ikke mange andre har?" Hvis du går ind til tingene med den holdning, så vil motivationen også være der til at holde fast - og til at søge jobs, hvor de kan bruge sådan en som dig.

Håber det gav noget indsigt i, hvad det vil sige at være en minoritet i castingverdenen og hvorfor det kan være en god ting. Husk altid at være dig selv, så kan det ikke gå helt galt :)

Opdateret: Torsdag d. 14 marts 2019

Læs også:

Tirsdag d. 11 februar 2020 - For skuespillere

Kan jeg blive skuespiller selvom jeg har accent?

Vil du gerne være skuespiller, men har accent? Kan du så overhovedet blive skuespiller? Det får du svar på i denne artikel. Læs artikel

Vil du gerne være skuespiller, men har accent? Kan du så overhovedet blive skuespiller? Det får du svar på i denne artikel.

Onsdag d. 3 april 2019 - For alle

Sådan sikrer du en god kontrakt

Hvordan ved du, at det er en fair løn du får? Hvad skal du være særlig obs på i en kontrakt, og hvad skal den indeholde? Der er rigtig mange elementer og faktorer at forholde sig til, når man skal til at underskrive en kontrakt. Her er en guide til, hvordan du bedst muligt kan sikre dig, at det er en god kontrakt, samt hvilke forhold du skal være særlig opmærksom på. Læs artikel

Hvordan ved du, at det er en fair løn du får? Hvad skal du være særlig obs på i en kontrakt, og hvad skal den indeholde? Der er rigtig mange elementer og faktorer at forholde sig til, når man skal til at underskrive en kontrakt. Her er en guide til, hvordan du bedst muligt kan sikre dig, at det er en god kontrakt, samt hvilke forhold du skal være særlig opmærksom på.

Onsdag d. 29 juni 2016 - For skuespillere

Er du træt af at blive typecastet?

Er du træt af altid at blive typecastet som f.eks. politibetjent? En af skurkene? Eller måske den nørdede pige? Vi giver dig her 6 råd til, hvordan du kan undgå at blive typecastet. Læs artikel

Er du træt af altid at blive typecastet som f.eks. politibetjent? En af skurkene? Eller måske den nørdede pige? Vi giver dig her 6 råd til, hvordan du kan undgå at blive typecastet.