Sådan sikrer du en god kontrakt

Hvordan ved du, at det er en fair løn du får? Hvad skal du være særlig obs på i en kontrakt, og hvad skal den indeholde? Der er rigtig mange elementer og faktorer at forholde sig til, når man skal til at underskrive en kontrakt. Her er en guide til, hvordan du bedst muligt kan sikre dig, at det er en god kontrakt, samt hvilke forhold du skal være særlig opmærksom på.

Hvad er en kontrakt og hvordan foregår det?

En kontrakt er en aftale mellem forskellige parter, der kan håndhæves ved lov, hvis aftalen bliver brudt. Kontrakter er til for at sikre en fair aftale samt forebygge konflikter, hvis der skulle opstå uenigheder parterne imellem.

Det er selvfølgelig rigtig vigtigt, at du læser kontrakten rigtig godt igennem, inden du skriver under - der kan opstå en masse misforståelser osv., hvis man ikke er enige om kontraktens indhold. Når der først er skrevet under, er det rigtig svært at komme ud af. 

I denne branche foregår det typisk således, at casteren har fundet en profil på Onlinecasting.dk, som de gerne vil bruge. Derefter sender de personen en kontrakt, som profilen skal underskrive, inden arbejdet kan påbegyndes. En kontrakt indeholder blandt andet løn og arbejdsvilkår ligesom ved en almindelig ansættelse. Der kan også være særlige klausuler om, at de medvirkende ikke må fortælle nogen om opgaven før lancering mv.

Ting du skal overveje, når du underskriver en kontrakt

Du er skuespiller, model eller andet - og det betyder, at du ikke bør bruge størstedelen af din dag på at sidde og stirre på et stykke papir af en kontrakt og forsøge at forstå, hvordan det vil påvirke din fremtid. Det kan derfor være en idé at få en advokat eller lignende ved din side, når den skal underskrives. Om ikke andet, sæt dig godt og grundigt ind i, hvad de forskellige ting betyder. Altså, selvfølgelig med måde. Hvis det er en lille birolle eller en rolle som statist, så er det måske ikke værd at betale i dyre domme for en advokat, men hvis det er din første store rolle til f.eks. film eller tv-serie,  kan det være en ide at få din kontrakt gennemgået.

Hvis en advokat er for dyr, som de jo som regel er - så kan internettet være din bedste ven.

Læs gerne kontrakten flere gange, så du er sikker på, at du ikke har overset noget. Du skal næsten gerne kunne den udenad, og du skal vide 100 procent, hvad du går ind til, og hvad du giver adgang til, osv. Der vil også næsten altid være begreb og ord, som man ikke forstår i en kontrakt. Det er enormt vigtigt, at du slår ordet op, spørger om hjælp eller andet, så du er sikker på, at du ved, hvad det betyder.

Det skal du huske, når du underskriver en kontrakt

Husk at læse kontrakten igennem. Når man lander et job og får kontrakten, vil man gerne i gang så hurtigt som muligt, og derfor tænker man kun på, at den kontrakt skal underskrives, så man kan komme i sving hurtigt. Det er dog en fejl, som mange begår. Der kan hurtigt opstå misforståelse og miskommunikation, og man kan komme til at sige ja til noget, som man egentlig ikke vil. Det er enormt vigtigt, at man får læst kontrakten godt igennem - gerne flere gange. Det lille stykke papir, som er kontrakten, styrer faktisk hele forholdet mellem dig og og din karriere - og selvfølgelig dine penge og dine rettigheder.

Husk at tjekke, hvor lang tid kontrakten binder. Det kan være, at du skriver under på, at du ikke medvirker i andet, så længe reklamen/filmen mv. vises. For at du ikke bliver rodet ud i probleme, er det vigtigt, at du har helt styr på, hvor længe kontrakten binder. Det samme gælder selvfølgelig også den anden vej rundt. Har du skrevet under på (og fået løn for) at reklamefilmen kun vises i to år, så skal modparten selvfølgelig også overholde dette.

Vær ikke bange for at være kritisk og spørgende - en kontrakt er ikke det nemmeste i verden at forstå, hvis ikke man har særlig stor kendskab til det. Så man skal ikke føle sig dummere, bare fordi man har mange spørgsmål. Det er kun godt at være kritisk i sådan en situation.

Forsøg at undgå:
- Visse forpligtelser, der betegnes som "i evighed".
- Love ting, du ikke kan holde

Generelle råd til når du skal læse din kontrakt:

- Få en god nats søvn. Alle ved, at hvis der er noget, som kan fjerne ens fokus, så er det træthed.

- Forsøg at gennemgå kontrakten både elektronisk og udprintet. Nogle ting vil måske springe i øjnene på dig i den udprintet udgave, som du ikke lagde mærke til på computeren. Man kender det lidt fra ens afleveringer i skolen. Man skriver dem på computeren, og printer den ud til læreren - men når man har printet den ud og gennemgår den, er der typisk en del, som man har overset.

- Kontrakten kan være lang og sikkert også kedelig for nogen. Det kræver måske, at man måske er nødt til at tage nogle pauser for at komme igennem den. Det er enormt vigtigt, at man ikke begynder at irritere sig over det og så bare springer over. Sørg for at læse hele kontrakten. Den mindste detalje man går glip af, kan ændre en hel del.

- Find din highlighter frem og understreg alt det, du tænker, er noget værd, eller hvis der er noget, du ikke forstår. Så er det meget nemmere at spørge ind til det.

- Få en ven eller kollega til at læse den igennem, da de ikke læser den på samme måde som dig. Måske lægger de mærke til noget som du selv har overset.

- Er der ord eller udtryk, du ikke forstår? Det kan være en god idé at erstatte alle ord, man ikke forstår med ord, man godt forstår. Slå dem op på nettet og skriv "oversættelsen" i kontrakten (blot som noter til dig selv). Det gør det nemmere for dig at læse den igennem, inden du skriver under.

- Løn: Spørg dig selv: Hvad er min tid værd? Brug evt. den løn du tidligere har fået udbetalt for at finde dit nuværende lønniveau. Du kan beregne den ud fra time, dag eller uge. Spørg evt. rundt og tal med venner og kollegaer med lignende erfaringer om, hvad der er passende.

Nu skulle du forhåbentlig gerne være godt klædt på til at gennemgå din første kontrakt.

Husk, det er bedre at læse den igennem én gang for meget end én gang for lidt.

 

Ansvarsfraskrivelse: De anførte oplysninger er ikke juridisk rådgivning. Oplysningerne er alene beregnet til generel vejledning. Hvis du har brug for juridisk rådgivning, skal du kontakte en advokat.

Opdateret: Onsdag d. 3 april 2019

Læs også:

Mandag d. 18 marts 2019 - For alle

VIDEO: Derfor skal du tage ulønnede jobs

Isabella fortæller om hvorfor man skal tage ulønnede jobs, samt hvad man får ud af dette. Læs artikel

Isabella fortæller om hvorfor man skal tage ulønnede jobs, samt hvad man får ud af dette.

Tirsdag d. 19 februar 2019 - For skuespillere

Videocasting - hvordan foregår det?

Videocasting er en metode som bruges mere og mere indenfor branchen. Det er en lidt nyere metode, som til forskel for almindelige castings foregår hjemme. Læs mere om, hvordan videocastings foregår her. Læs artikel

Videocasting er en metode som bruges mere og mere indenfor branchen. Det er en lidt nyere metode, som til forskel for almindelige castings foregår hjemme. Læs mere om, hvordan videocastings foregår her.

Torsdag d. 20 december 2018 - For alle

Ærlighed betaler sig

Kan det virkelig betale sig at være ærlig? Og hvad er konsekvensen, hvis man ikke er? Find ud af mere herom i denne artikel. Læs artikel

Kan det virkelig betale sig at være ærlig? Og hvad er konsekvensen, hvis man ikke er? Find ud af mere herom i denne artikel.