De skjulte stjerner - Den ældre mand

Vi ser dem i baggrunden bag de kendte skuespillere på store filmoptagelser, i hovedrollen på amatørteaterscenen eller med en replik eller to i en reklame. Vores fantastiske profiler er med allevegne. De er hverken kendisser eller tjerner mange millioner på det.  Men de knokler, de har drivkraft og bruger masser af tid og energi på det, de synes, er sjovt. Om det er som statist, skuespiller, danser, model, sanger eller noget helt andet. De er i vores øjne de skjulte stjerner. Her kan du møde en af dem. Nemlig den ældre mand. 

Mød Palle

I dag skal I møde Palle fra Fyn. Med sit lange CV er 70-årige Palle i den grad en af de skjulte stjerner her på Onlinecasting.dk.

Da Palle stoppede på arbejdsmarkedet var, der lige pludselig tid til at gøre noget andet. Dét at medvirke i film, havde egentlig interesseret ham i mange år, men nu skulle der gøres noget ved det for alvor. Det er da også blevet til en del projekter efterhånden og spænder vidt fra kortfilm til serier. Senest medvirker Palle i TV2's "Sygeplejeskolen". 

Palle har endnu ikke selv prøvet at få afslag - i hvert fald ikke nogle, som han ikke kunne klare. Selvom det ikke er fedt at få afslag, så har det på ingen måde stoppet ham i at fortsætte med at søge diverse jobs. Skulle han give et råd, vil det være at prøve at søge roller, som man ikke umiddelbart tænker er noget for én. Palle tror nemlig på, at der ikke er råd til at være kræsen i skuespillerbranchen. Han synes især, det kan være svært for yngre mennesker at acceptere et nej eller om ikke andet, kunne tåle de afslag eller den kritik, som der naturligt vil forekomme.

Palle mener også, at man ikke skal drømme om at blive skuespiller for pengenes skyld. Det er de færreste, der kan leve af og tjene gode penge i det erhverv. Han mener i stedet, at man skal se det som en mulighed for at få noget erfaring. Motivationen skal ligge i den lyst og naturlige interesse, du har for skuespillet. Palle er bare glad for at være med og tror på, at det er den holdbare indgangsvinkel i sidste ende.  

Palle er ikke kræsen, men derimod meget nysgerrig og trives, der hvor der sker noget. Han drømmer om en gennemgående statistrolle. Derudover kunne han godt tænke sig at medvirke i en reklamefilm. Men det allerstørste ønske indenfor branchen er at medvirke i en DR julekalender. Læs med for at finde ud af, hvorfor. 

Top 3 bedste roller

Med et så omfattende CV, skulle man tro, at det var svært at finde frem til en eller få roller, som man er særlig stolt af. Palle har dog tre opgaver, som han synes, har været de bedste for ham. 

Tilbage i 2013 medvirkede han i Ole Bornedals TV-dramaserie "1864", hvor han spillede en adelig herre. Serien portrættere et stykke Danmarks historie, hvor vi følger nederlaget i den 2. Slesvigske Krig. Serien havde premiere i oktober 2014 og blev senere støbt sammen til spillefilmen “1864 - Brødre i krig”, der premierede i 2016.

I 2018 spillede han rollen, som officer i filmen "I krig og kærlighed". Endnu engang medvirker Palle i en rolle og i en genre, hvor historien bliver en del af fortællingen. Vi skal lidt frem i historien - nemlig til året 1917. Her møder vi den unge Esben, der vender tilbage til kone og søn efter nogle år i kampens hede. Dog er der sket ting og sager, mens han har været væk, som Esben må forsøge at rette op på.

Sidst, men ikke mindst og også det nyeste skud på stammen, var da Palle skulle være patient i den populære serie "Sygeplejeskolen". TV-serien er nu oppe på tre sæsoner og foregår i 1950’erne i København. I den tid manglede man sygeplejersker og følte sig derfor nødsaget til at få mænd ind i faget. Det bliver hurtigt et splid for de unge mandlige sygeplejerskeelever, da de er fanget af fortidens fordomme om mænd i netop dette fag og samtidig ønsker de blot at gøre det bedste de kan - også for patienternes skyld.   

Hvorfor vil du gerne være med i en DR julekalender? Hvorfor er det det største ønske? 

Jeg har altid følt, at der er meget nostalegi og måske lidt barnligt i julekalendere, men på den gode måde. Jeg blev faktisk castet til Tinka 2 som sur hærfører, men kunne desværre ikke på grund af en tur til Vietnam. Men jeg håber stadig, at de kan bruge mig en dag.

Hvad betyder din alder i forhold til branchen? Kan du mærke, du er en af de ældre? 

Jeg har på ingen måde oplevet, at min alder betyder noget, da jeg aldrig føler, at jeg er så gammel som jeg er. Undtagen når de søger inden for en bestemt aldersgrænse.

Hvordan var det at medvirke i Sygeplejeskolen?

Sygeplejeskolen er det sjoveste, jeg har været med til. Alle er bare helt nede på et plan. Ingen snoppede skuespillere og hvad der ellers kan følge med.

Hvordan foregår en dag som statist på sådan en stor produktion? 

Man ankommer selvfølgelig til tiden uanset tidspunkt på døgnet, og bliver som regel modtaget hjerteligt. Så bliver man stylet og instrueret. Hvis man har replikker, øver man dem og hygger sig med sine medkompentanter. Det er altid dejligt, hvis man kender nogen, som man har været på optagelser med tidligere.

Hvad er det sjoveste ved at gå til castings?

Det er aldrig sjovt at gå til casting, for man er altid spændt og lidt nervøs. Det skal man være.

Man ved aldrig, om man bliver vraget eller taget. Men dét at de har set én og bedt én om at komme, er jo også noget.

Hvad får du tiden til at gå med, når der er ventetid på et filmset? 

Man får snakket med andre og får udvekslet en del erfaringer. Man får også talt med en del kendte skuespillere.

Det er altid en god idé at have en bog eller andet med til at fordrive tiden med.

Tusind tak, Palle, fordi du ville medvirke i denne artikel. Du er en stjerne! Vi krydser vores fingre for, at du en dag får opfyldt din drøm om at medvirke i en julekalender. 

Klik her for at se hele Palles profil

Opdateret: Mandag d. 9 november 2020

Læs også:

Mandag d. 9 november 2020 - For alle

De skjulte stjerner - Barnet

Læs med i vores artikelserie om de skjulte stjerner. Dem, der står bag de kendte skuespillere på store filmoptagelser, har hovedrollen på amatørteaterscenen eller måske en replik eller to i en reklamefilm. I denne artikel kan du møde Mynthe på 9 år, som bl.a. har medvirket i MGP. Læs artikel

Læs med i vores artikelserie om de skjulte stjerner. Dem, der står bag de kendte skuespillere på store filmoptagelser, har hovedrollen på amatørteaterscenen eller måske en replik eller to i en reklamefilm. I denne artikel kan du møde Mynthe på 9 år, som bl.a. har medvirket i MGP.

Mandag d. 9 marts 2020 - For alle

De skjulte stjerner - Den ældre

Læs med i vores artikelserie om de skjulte stjerner. Dem, der står bag de kendte skuespillere på store filmoptagelser, har hovedrollen på amatørteaterscenen eller måske en replik eller to i en reklamefilm. I denne artikel kan du møde Kirsten på 77 år. Læs artikel

Læs med i vores artikelserie om de skjulte stjerner. Dem, der står bag de kendte skuespillere på store filmoptagelser, har hovedrollen på amatørteaterscenen eller måske en replik eller to i en reklamefilm. I denne artikel kan du møde Kirsten på 77 år.

Tirsdag d. 28 januar 2020 - For alle

De skjulte stjerner - Teenageren

Læs med i vores artikelserie om de skjulte stjerner. Dem, der står bag de kendte skuespillere på store filmoptagelser, har hovedrollen på amatørteaterscenen eller måske en replik eller to i en reklamefilm. I denne artikel kan du møde Pelle. Læs artikel

Læs med i vores artikelserie om de skjulte stjerner. Dem, der står bag de kendte skuespillere på store filmoptagelser, har hovedrollen på amatørteaterscenen eller måske en replik eller to i en reklamefilm. I denne artikel kan du møde Pelle.