Castings og auditions med små børn (0-3 år)

Drømmer du om at se din lille krudtugle i en reklamefilm? Frygter du auditionen og hvordan du skal bære dig ad? Få tips til auditions med babyer og små børn i alderen 0-3 år her.

Vi kan ikke komme udenom det. Babyer er og bliver søde. Man skulle måske ikke tro, at der var mange skuespillerjobs i så tidlig en alder, men i virkeligheden bruger vi ofte babyer og små børn i kreative projekter. Alt lige fra reklamer for bleer, legetøj og over i film eller serier, hvor de mangler sådan en "lille" rolle. Nogle gange behøver projektet ikke engang at have noget direkte med babyer af gøre, før de castes til det. 

Der er ikke ligefrem mangel på søde babyer, så hvordan kan du bedst muligt sikre dig, at netop dit barn får rollen? 

Auditions eller ej, så ved de fleste forældre, at der skal sættes mere tid af end man lige forventer, når man skal ud af døren. Børn forstår ikke på samme måde det med, at man skal være klar til en bestemt tid for at være et sted til en bestemt tid. En god huskeregel er at sætte god tid af. Hellere have tiden til at gøre sig klar og komme i ordentlig tid til en audition end at stresse for at blive klar og ankomme i sidste øjeblik eller komme for sent. Det gør også barnet mere rolig. 

Det her kommer måske til at lyde indlysende, men vi har valgt at inkludere det alligevel, da det er så essentielt,som det er. Før din baby eller dit barn møder op til en casting eller audition, skal du sørger for, at de har fået dækket deres behov. Her mener vi, at de skal være udhvilet, have fået mad og er blevet skiftet, så de er klar. Især når det gælder små børn, er det anbefalingsværdigt at møde op i god tid. På den måde skal du ikke stresse hverken dig selv eller barnet med at blive klar til at præstere. 

Ligesom hvis du selv skulle til en audition, skal du tænke over, hvordan dit barn er klædt. Det kan være fristende at putte din baby i en lille prinsessekjole eller en form mini-jakkesæt. Men tænk, hvad din baby går til audition på - nemlig at være en baby og ikke en fin dame eller herre. En simpel heldragt er et godt bud, da casterne på den måde kan se præcis, hvordan barnet ser ud, og derudover er det nemt for den lille at bevæge sig rundt. Lad os lave det tankeeksperiment, at din baby skal til casting på en blereklame… Her er det naturligvis oplagt, at din baby er iført det mærke af bleer, som reklamen skal indeholde.

Hvis du selv har prøvet at være til auditions, har du sikkert prøvet det her med, at de gerne vil have billeder af én. Ofte tager de et billede, når du er der, men det skader heller ikke selv at have et med. Det samme gælder billeder af dit barn. Det er vigtigt at have in mente, at billedet skal være forholdsvis nyt. Især med små børn, der stadig er i gang med at vokse, kan der hurtigt ske forandringer. Derfor anbefales det, at billedet ikke er mere end en måned gammelt. 

Udover et billede er det også godt at kende dit barns mål på forhånd. Ofte har folkene bag en audition målebånd til rådighed, men ligesom med billeder, er det altid godt selv at medbringe de her ting. Det viser også en professionalisme og at du virkelig har forberedt dig.

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at barn og forælder på et eller andet tidspunkt i løbet af en audition eller casting skal adskilles. Casteren vil selvfølgelig gerne kunne se, hvordan og om barnet kan være alene med fremmede mennesker og præstere som det kræves. Dette er en nødvendighed, når og hvis barnet får rollen, da mor og far jo ikke selv er med i reklamefilmen eller hvad det nu måtte være. 

Hvis dit barn ikke er det bedste til at være adskilt fra jer som forældre, kan du overveje at bruge et stykke legetøj, når I er til audition. Det er vigtigt, at det her legetøj kun tages i brug, når barnet er til auditions eller castings, så de associerer det med det. 

Udover legetøj er snacks også et hit. Hav gerne et par muligheder med, så dit barn kan få dækket sit behov. Du ved aldrig, om der kan komme mere ventetid end forventet til en audition, og så er det altså brandærgerligt at have glemt at pakke ekstra fornødenheder. Mad er jo en form for brændstof, og du kender sikkert selv følelsen af ikke at kunne præstere på samme måde, hvis du er sulten. Sådan har børn det også og også i højere grad end hos voksne. Når de er sultne, er de sultne. De kan ikke på samme måde tænke rationelt og trække sulten, som vi andre kan. Dit valg af snack skal helst ikke svine for meget. (Husk i den forbindelse også at pakke vådservietter eller ligende :))

Vær ikke bange for at spørge om hjælp. Mødre kan især have en følelse af, at de skal klare alt selv og føle sig som dårlige mødre, hvis de beder om hjælp. Dette er dog ikke tilfældet. Der er som regel folk til de her auditions, som hellere end gerne vil hjælpe dig. Der er selvfølgelig også forskel på, om du forventer hjælp eller blot efterspørger den, og i hvor stor mængde du gør. Hvis du altid er den mor til auditions, der beder alle om hjælp til alt, kan det godt blive en smule trættende i længden. Kom så forberedt, du kan, men vær ikke bange for at spørge om hjælp. Det værste du kan få, er et nej.

I henhold til at bede om hjælp, kan du også overveje muligheden for at medbringe en barnepige. Det kan godt være, du selv er til stede, men så er I to til at hjælpe til og kan aflaste hinanden lidt. Nogen forældre har måske heller ikke altid selv muligheden for at være med barnet til diverse auditions på grund af arbejde eller lignende. Her kan det være en fordel at have tilknyttet en fast barnepige, som kender barnet godt og kan tage vare på det til en audition eller casting. Er du på jagt efter en god barnepige, bør du også overveje, hvor fleksibel personen er. Auditions og castings kan komme dumpende fra det ene øjeblik til det andet med meget kort varsel" og så nytter det ikke noget, hvis barnepigen bor langt væk, selv har et meget travlt skema osv. Hvis du ikke ved, hvor du skal finde den "perfekte" barnepige, kan du med fordel spørge de andre forældre til auditions, som med god sandsynlighed kender nogen, som de kan anbefale. Udover barnepiger, kan det være, at du har en god ven eller veninde - eller måske nogle bedsteforældre - der har muligheden for at hjælpe til og som også har et godt forhold til barnet. Det bliver selvfølgelig hurtigt en del billigere end at skulle hyre hjælp udefra. Dog skal du huske på, at I skal forblive gode venner, og du bare ikke kan forlange det samme af en ven eller veninde med hensyn til at være der et bestemt antal timer om måneden eller lignende. 

Du kender dit barn bedre end nogen anden. Derfor ved du både, hvad der får dem i godt humør og hvad der ikke gør. Det kan være en god idé at fortælle det til en audition, så folkene bag ved, hvordan de agerer bedst, når de skal "samarbejde" med barnet. 

Børn er forskellige, og for nogen vil det ikke være nogle problemer ved at skulle være sammen med fremmede mennesker, hvor det for andre synes næsten umuligt. I den sidstnævnte situation er det begrænset, hvad du kan gøre. Et godt råd er dog at berolige dit barn så meget så muligt ved at vise, at de fremmede mennesker ikke er så farlige endda. Gå op til dem og virk glad, når du er sammen med dem. Glæde smitter - også på dit barn. 

Der er mange ting, man skal huske på som forældre til et lille barn, der skal til diverse auditions og castings, men hvis du kun skal gå herfra med ét råd, vil det være at huske på, at babyer er babyer. Du hverken kan eller skal forlange det samme af et barn som du vil kunne af en voksen.  At arbejde med små børn er uforudsigelig. De kan græde og blive hysteriske på de mest ubelejlige tidspunkt, hvor vi som forældre har lyst til at blive helt usynlige. Det ved alle, der har små børn - også dem på settet :) Så tag en dyb indånding, tæl til ti og gør som du ville gøre derhjemme. Måske kan du nemt aflede dit barn med et stykke legetøj eller en lille snack? 

Vi håber, denne artikel gav dig et indblik i, hvordan du bedst muligt klare en audition eller casting med en baby eller små børn i alderen 0-3 år. I sidste ende er det vigtigste, selvfølgelig at huske på, at barnet også skal have det godt med det. Når de er helt små, er det selvfølgelig ofte forældrene, der har et ønske om, at de skal medvirke i diverse projekter, og det kan da også være sjovt at prøve. Husk dog kun at fortsætte, hvis du kan mærke, at dit barn trives i det. Det kan godt være, at barnet i starten synes, det var super sjovt, men senere hen ikke har lyst til det, og det skal respekteres. Hav det sjovt sammen med dit barn og få nogle gode erfaringer og oplevelser i rygsækken.

Knæk og bræk med alle audutionsene og castingerne derude!

Opdateret: Fredag d. 2 oktober 2020

Læs også:

Mandag d. 28 oktober 2019 - For modeller

10 tips til at få børn til at smile naturligt på billeder

Der findes findes vel næsten ikke noget bedre og sødere end et billede af et barn, der smiler helt fra hjertet af. Men det kan være en kamp at få sådan et billede i kassen. Her får du 10 tips, du kan bruge, hvis du gerne vil have dit barn til at smile naturligt på billeder. Læs artikel

Der findes findes vel næsten ikke noget bedre og sødere end et billede af et barn, der smiler helt fra hjertet af. Men det kan være en kamp at få sådan et billede i kassen. Her får du 10 tips, du kan bruge, hvis du gerne vil have dit barn til at smile naturligt på billeder.

Tirsdag d. 22 januar 2019 - For alle

12 tips til at forberede dit barn til en casting

Der er mange børn, som drømmer om en skuespiller- eller en danse-karriere. Her får du 12 gode råd til, hvordan du bedst muligt kan forberede dit barn til casting. Læs artikel

Der er mange børn, som drømmer om en skuespiller- eller en danse-karriere. Her får du 12 gode råd til, hvordan du bedst muligt kan forberede dit barn til casting.

Mandag d. 9 maj 2016 - For modeller

Hvordan bliver man børnemodel?

Alle forældre er nok lidt nysgerrige for at se, om ens barn kan blive børnemodel. Selv spædbørn modtager vi billeder af fra håbefuld forældre. Læs her, hvad det kræver at blive børnemodel. Læs artikel

Alle forældre er nok lidt nysgerrige for at se, om ens barn kan blive børnemodel. Selv spædbørn modtager vi billeder af fra håbefuld forældre. Læs her, hvad det kræver at blive børnemodel.