Lær at græde på kommando

Skuespillere på både film og teater kan ofte ende med en rolle, der kræver at man skal kunne græde på kommando. At mestre denne teknik og samtidig være overbevisende, er enormt svært. Vi har listet ti metoder, der burde få tårerne til at trille.

#1. Først og fremmest skal du sørge for, at du ikke er i væskemangel, da det gør det langt sværere at fremprovokere tårerne. Slap af i dine ansigtsmuskler.

#2. Tænk på noget, der gør dig trist. Det kan være kærestesorger, en sørgelig film eller andet som kan få dig til at trille tårer. Det er en grænseoverskridende metode, da det kan blive meget personligt og man kan have svært ved at stoppe igen. Det skal være sjovt at være skuespiller, så brug denne teknik med måde.

#3.Lev dig ind i rollen. Hvilke årsager har gjort at vedkommende er ked af det? Sæt dig ind i personens sted og mærk de følelser, der får din rolle til at græde.

#4. Hold dine øjne åbne uden at blikke, indtil der kommer tårer.

#5. Hold dig for næsen, så du ikke kan trække vejret gennem den. Bliv ved med at gøre det, mens du samtidig prøver at puste luft ud gennem næsen. For nogen kan dette også fremprovokere tårer.

#6. Smør tigerbalsam under øjnene. Det skal med garanti få dine øjne til at løbe.

#7. Lige inden du skal ind til din ”græde-scene”, så smør dine hænder ind i tigerbalsam. Når du skal til at græde, dæk da hænderne for ansigtet, ligesom når man græder rigtigt. På den måde kan du få tigerbalsammen under øjnene uden publikum opdager det. Tårerne virker dermed oprigtige og kan få frit løb.

#8. Hvis du ikke kan græde realistisk, og stykket tillader det, så prøv at lad som om, du holder tårerne og gråden tilbage. I visse tilfælde kan det røre publikum mere end hvis de tydeligt kan se, at du bare spiller skuespil. Illusionen skal ikke ødelægges.

#9. Husk at det er helheden, der tæller. Hele din mimik skal også signalere, at du er ked af det ellers forsvinder illusionen. Forsøg dig eventuelt med at lade underlæben skælve og trække vejret hurtigt, som om du dehydrerer.

#10. Alt kan ses foran kameraet, specielt i close-ups, så det er meget svært at ”snyde-græde” foran kameraet.  Derimod kan publikum ved teaterstykker som regel ikke se dine tårer, så husk at her tæller mimikken mere end selve tårerne.

Opdateret: Tirsdag d. 29 december 2015

Læs også:

Torsdag d. 18 april 2019 - For alle

Tjekliste til en god profil

Få tips og gode råd til at forbedre din profil på onlinecasting. Læs artikel

Få tips og gode råd til at forbedre din profil på onlinecasting.

Fredag d. 14 februar 2020 - For skuespillere

Filmskoler i Danmark

På Onlinecasting.dk bringer vi adskillige opslag fra filmskoler rundt omkring i landet der søger medvirkende til produktioner. I denne artikel kan du finde lidt information om de forskellige filmskoler i Danmark. Læs artikel

På Onlinecasting.dk bringer vi adskillige opslag fra filmskoler rundt omkring i landet der søger medvirkende til produktioner. I denne artikel kan du finde lidt information om de forskellige filmskoler i Danmark.

Torsdag d. 17 december 2015 - For alle

Skriv en god ansøgning til en audition

Når onlinecasting sender et audition-opslag ud, du godt kunne tænke dig at deltage i, skal du sende en ansøgning til casteren. Læs artikel

Når onlinecasting sender et audition-opslag ud, du godt kunne tænke dig at deltage i, skal du sende en ansøgning til casteren.