Dzifa
34 år, Storkøbenhavn
Mit navn er Dzifa, jeg er 34 år og født i Ghana, men har haft Danmark som mit hjem, siden jeg var 5 år gammel.
Til daglig arbejder jeg som intensivsygeplejerske på Rigshospitalet, og privat er jeg mor til to.
Jeg er en udadvendt, feminin og selvsikker kvinde med ben i næsen. Jeg elsker at møde nye mennesker, udfordre mig selv og kaste mig ud i nye oplevelser.
Jeg hviler i mig selv, har let til smil og tror på, at den mest interessante udstråling kommer af at turde være sig selv.
Tidligere har jeg beskæftiget mig med både fitness og modelarbejde, men i dag er mine interesser langt bredere. Jeg er åben for spændende muligheder inden for reklamefilm, fotoshoots, kampagner, TV og andre kreative projekter.
Jeg er lærenem, engageret og professionel i min tilgang og går til nye udfordringer med nysgerrighed, gåpåmod og et åbent sind.
Jeg glæder mig til at høre fra jer!
Dzifa
