Mikala
34 år, Storkøbenhavn
Jeg har valgt at oprette en profil på Onlinecasting, fordi jeg allerede har samlet en stor erfaring som kreativ, sanger og sangskriver. Gennem de seneste år har jeg udvidet min horisont ved at fusionere flere medier og betragter mig selv som en multidisciplinær kunstner. I 2024 skabte jeg en indie film i samarbejde med en fotograf og instruktør, filmet på Sicilien, hvor jeg havde skrevet manuskriptet, lagt speaken og spillet hovedrollen. Filmen havde premiere på CPH:DOX filmfestival i 2026 og blev nomineret til en pris. Jeg har desuden været involveret i teater, modelarbejde, musikvideoer og brand deals, samt arbejdet som voice over artist. Mit hovedfokus har altid været i musikbranchen, men jeg har opdaget, hvordan mine talenter harmoniserer på tværs af forskellige kreative felter. Jeg er meget interesseret i at bygge videre på min erfaring med henblik på en solid karriere i især voice over, da jeg allerede arbejder remote derhjemme og nyder friheden det giver.
Min erfaring som skuespiller, danser og sanger inkluderer blandt andet en forestilling på Aveny-T i 2017, hvor jeg deltog i seks ugentlige shows i seks måneder. Jeg har også været statist i musikvideoer, reklamer og brand shoots i både Danmark, LA og London.
Jeg betragter mig selv som en kreativ, nysgerrig og empatisk person med en stærk passion for musik, storytelling og mennesker. Jeg kommunikerer flydende på dansk, engelsk og italiensk, hvilket har åbnet døre til internationale muligheder. Musikalsk kunnen, performanceerfaring og en ægte interesse for æstetik, mode og film udgør essensen af min professionelle profil. Jeg værdsætter natur, motion og lange gåture som balancegivende elementer i hverdagen og finder inspiration her.
Gennem min karriere har jeg udviklet, produceret og medvirket i mine egne kreative kampagner og indie filmprojekter. Som soloartist har jeg spillet koncerter over hele Europa og sunget kor for nogle af Danmarks store artister. Med over 10 års erfaring som sang- og vocalcoach, har jeg nemt ved at opnå andres tillid og kan kommunikere med alle slags mennesker. At arbejde med mennesker og udforske nye grænser er noget, der driver mig.
En mindeværdig oplevelse fra branchen var da jeg varmede op for Mariah The Scientist i København. Det var også en vild læringskurve, da jeg flyttede til London og endte på shoots for Wing Stop som model. En særlig oplevelse var også at være en del af teatrene som skuespiller, danser og sanger uden tidligere erfaring, spille siden af proffer som Pernille Højmark og Lars Bom. En uforglemmelig chance var også at få audition til at være voice over artist for Ariana Grandes stemme i Wicked. Selvom jeg ikke fik rollen, var muligheden i sig selv en oplevelse.
Videoer
Lydklip
Stemmeoptagelse_4461
Stemmeoptagelse_4458
Stemmeoptagelse_4455
Stemmeoptagelse_4454











