Christopher
19 år, København
Jeg er 19 år, bor i København og laver til daglig content, YouTube og sociale medier. Jeg elsker underholdning, kamera og det der med at engagere mennesker og skabe noget, der er fedt at se på.
Jeg har selv været model for vores eget brand Sprinta og medvirket i reklamer og content til både hjemmeside og sociale medier. Derudover laver vi YouTube-underholdning, blandt andet gameshows og andre videoer, hvor jeg både har været foran kameraet og fungeret som vært. Jeg synes især, det er fedt at være på, tage styring, skabe energi og få folk med.
Jeg er interesseret i lidt det hele og vil rigtig gerne prøve kræfter med skuespil, reklamer, modeljobs og statistarbejde. Jeg synes, det kunne være mega fedt både at få flere oplevelser, udvikle mig foran kameraet og komme mere ind i branchen.
Jeg er også meget interesseret i sport, træning og en aktiv livsstil, og generelt er jeg en udadvendt person, som godt kan lide at møde nye mennesker og prøve nye ting. Jeg lærer hurtigt, er komfortabel foran kameraet og er klar på nye udfordringer.

