Arsham
15 år, København
Jeg er interesseret i film, tv og modellering og er åben for både statistroller, skuespillerroller og modelopgaver. Jeg er nysgerrig, lærevillig og motiveret for at få erfaring foran kameraet og prøve kræfter med forskellige produktioner.
Jeg har erfaring fra skoleteater og deltager lige nu aktivt i et teaterstykke. Jeg har også medvirket i en skolemusical, hvilket har givet mig erfaring med at indgå i en større produktion. Derudover er jeg vant til at stå foran større forsamlinger og har blandt andet spillet koncert, holdt tale og deltaget i debatter foran omkring 160 unge. Gennem Danske Skoleelever har jeg desuden præsenteret organisationen og min rolle ved skolebesøg for større elevgrupper.
Musik er en stor del af mit liv. Jeg synger og spiller klaver både i min fritid og i en sammenspilsgruppe, og jeg elsker også at danse og udforske nye kreative interesser. Jeg har desuden erfaring med thaiboksning.
Jeg taler flydende dansk, engelsk og farsi og er åben for forskellige typer roller og opgaver, hvor jeg kan bidrage med mine evner og udvikle mig yderligere.
