Gitte
51 år, Roskilde
Jeg har oprettet en profil på Onlinecasting, fordi jeg er nysgerrig efter at prøve at være statist både med og uden mine hunde. Jeg tror, det kan være en sjov og anderledes oplevelse, hvor jeg kan kombinere min interesse for film og mit arbejde med hunde.
For mange år siden havde jeg mulighed for at være model i et enkelt skud for Rapport, men udover det har jeg ikke den store erfaring inden for skuespil, modelarbejde eller statistroller.
Jeg er uddannet hundeinstruktør og bruger meget tid på at træne mine egne hunde. Jeg er også aktiv i raceledelsen for Labrador Retriever, hvor jeg leder forskellige træningshold. I mine yngre dage har jeg desuden spillet rollespil, hvilket har givet mig en god fornemmelse for at leve mig ind i forskellige roller og situationer.
En særlig oplevelse i branchen, der står klart, var da jeg og min hund fik lov til at være med bag scenen i en dag på Thomas Vinterbergs serie 'Familiesomvores'. Det var en virkelig sjov dag, der gav et spændende indblik i, hvordan tingene fungerer på et filmset.
Jeg ser frem til at udforske flere muligheder i denne verden og håber at bringe lidt ekstra til scenerne med mine firbenede venner.
