Anne
27 år, Køge
Jeg har oprettet en profil på Onlinecasting, fordi jeg synes, det kunne være sjovt at prøve noget nyt og få nogle anderledes oplevelser ved siden af mit normale arbejde. Jeg er især nysgerrig på reklamer, kampagner, content og modelopgaver, og hvis jeg samtidig kan tjene lidt ekstra på det, er det selvfølgelig et plus.
Jeg har lidt erfaring fra skoleteater, men ellers primært erfaring foran kameraet som model for Fusion Sportswear og Argon 18 i forbindelse med forskellige shoots og kampagner.
Jeg er meget aktiv og har en stor del af mit liv dyrket sport på højt niveau, særligt triatlon og svømning. Jeg har tidligere været professionel triatlet og er stadig meget aktiv med især svømning, cykling og løb. Til daglig arbejder jeg på en skole og som træner, og jeg vil beskrive mig selv som udadvendt, positiv og ret nysgerrig på nye oplevelser. Jeg er generelt glad for at være aktiv og har det godt både foran et kamera og sammen med nye mennesker.
En sjov oplevelse fra branchen var, da jeg ved mit tidligere nævnte shoot for Argon 18 fandt ud af, at et af billederne faktisk endte på en folder, som alle atleterne fik i deres racebag til et Ironman-stævne i Florida tidligere i år. Det var ret sjovt at vide, at lige netop mit billede blev delt ud til alle deltagerne på den anden side af Atlanten.
