Silke
19 år, København
Jeg har oprettet en profil på Onlinecasting, fordi jeg synes, det lyder utrolig interessant og anderledes. Det er en ny dør til at få spændende og udfordrende oplevelser, som jeg virkelig er interesseret i.
Drømmen om at blive skuespiller eller Content Creator har altid siddet i mig, selvom den har virket som en fjern realitet.
Kreativt og flot content har altid fascineret mig, og nu er jeg mere end klar til at tage det næste skridt.
Som person vil jeg beskrive mig selv som kreativ og idéfyldt. Jeg stræber hele tiden efter at forbedre mig og blive den bedste version af mig selv. Motivation og ambition driver mig, og jeg arbejder altid struktureret og effektivt for at nå de mål, jeg sætter.
Jeg elsker at bruge min kreativitet til at lave collager og videoer, og jeg sætter pris på både madlavning og bagning.
Selvom jeg ikke har erfaring i branchen endnu, har jeg som yngre brugt meget tid på at lave og redigere YouTube-videoer, som aldrig blev offentliggjort. Det er stadig en fornøjelse for mig at kigge tilbage på dem i dag, da jeg lagde mange kræfter i dem.
Jeg ser frem til, hvad fremtiden i denne spændende branche bringer.
