Kira
10 år
Hej! Jeg hedder Kira , er 10 år og går i 4. klasse på Gedved Skole. Jeg kommer oprindeligt fra Ukraine og har boet i Danmark i fire år. Jeg taler flydende dansk og er også i gang med at lære engelsk.
Jeg er en glad, målrettet og udadvendt pige, som elsker at være sammen med andre børn, opleve nye ting og rejse.
I min fritid går jeg til dans hos Illusion Dance Company i Horsens. Jeg elsker at danse og optræde, og sammen med mit hold deltager jeg i konkurrencer rundt omkring i Danmark, hvor vi har opnået flere flotte placeringer.
Jeg interesserer mig også meget for video og redigering. Jeg elsker at være foran kameraet og lave mine egne små videoer – for eksempel videoer til musik, dans og forskellige sportslige tricks. Jeg synes, det er sjovt både at filme og bagefter klippe videoerne sammen.
Jeg er aktiv og sportslig, lærer hurtigt og elsker nye udfordringer. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at prøve kræfter med film, TV, reklamer og andre spændende projekter foran kameraet.
