Louise
29 år
Jeg har oprettet en profil på Onlinecasting, fordi jeg finder det virkelig spændende at få jobs inden for dubbing, content creation og værtskab fx i TV eller radio. Derudover synes jeg, det kunne være utroligt interessant at arbejde i produktioner som deltageransvarlig. Min passion for disse områder er stor, og jeg ser frem til at udforske dem yderligere.
Jeg kommer med en baggrund inden for HR-partnering hvor jeg har arbejdet med mennesker, motivation og inklusion. Det er så vigtigt for mig, at mennesker trives, føler sig set og hørt, og at vi alle lærer at tro på os selv.
Som yngre medvirkede jeg i teater og musicals, hvilket gav mig en stærk kunstnerisk nysgerrighed og erfaring foran publikum. Det har faktisk længe været en drøm at vende tilbage til denne type arbejde og genopleve glæden ved at være en del af kreative projekter.
Jeg vil beskrive mig selv som en glad pige med højt humør, der elsker at samle mennesker omkring sig. Jeg er omfavnende og inkluderende, nyder plat humor, og er ofte hurtig på aftrækkeren med jokes. Rejselysten er i mig, og jeg rejser så meget som muligt. Desuden har håndbold været en stor del af mit liv, og det har formet mig både som person og i min arbejdsmoral.
Jeg er spændt på de muligheder, der venter, og ser frem til at bringe min energi og entusiasme ind i nye projekter.
