Kristian
26 år, Lyngby
Jeg har altid haft en fascination for stemmer og det at lege med lyde. Jeg nyder at udtrykke mig gennem min stemme, men har ikke altid haft modet til at gøre det så ofte, som jeg gerne ville. At kunne bruge min stemme på en særlig måde, måske endda professionelt, er en stor drøm for mig.
Min rejse ind i denne verden begyndte, da jeg blev opdaget af en kvinde inden for reklamebranchen. Jeg har haft mulighed for at deltage i et photoshoot og blev endda inviteret til casting for en reklamefilm, selvom jeg desværre ikke fik rollen. Det gav mig dog en smagsprøve på, hvad der er muligt.
Jeg har mange interessser og har gennem tiden dyrket forskellige sportsgrene samt spillet klaver og trommer – sidstnævnte i næsten 20 år. Jeg er vild med kunst og kultur i alle dets former, om det er film, serier, billedkunst eller musik.
Skole har aldrig været min stærke side, og lige siden 6. klasse har jeg ikke haft det nemt med den traditionelle skolegang. Derfor drømmer jeg om en kreativ karrierevej, der tillader mig at være spontan og fuldt til stede, uden stramme planer og faste rammer. Det spontane giver mig energi og gør, at jeg kan være 100% til stede i forskellige sammenhænge.
Jeg er stadig ny i branchen, men ser frem til at kunne dele sjove, anderledes og unikke oplevelser i fremtiden.
