Angelina
14 år, Aarhus
Jeg har oprettet en profil på Onlinecasting, fordi jeg altid har haft en drøm om at blive en del af industrien som model, skuespiller, sanger og danser. Jeg vil prøve det hele!
Jeg har tidligere erfaring fra skoleteatre, hvor jeg virkelig har nydt at fordybe mig i rollerne. Som barn arbejdede jeg også som model, hvilket var en spændende start på min rejse i underholdningsverdenen.
Jeg beskriver mig selv som en kreativ person, især når det kommer til videoredigering, som er min store hobby. Jeg har nogen virale kontoer på TikTok hvor jeg poster mine videoredigeringer. Desuden har jeg spillet fodbold siden jeg var to år gammel, hvilket har lært mig både disciplin og teamwork. Noget, der ofte gør mig bemærket, er mit store krøllede hår, som altid vækker opmærksomhed og kommentarer fra folk.
En anderledes oplevelse i branchen har været, hvordan jeg hurtigt har fået kontakt med og skabt venskaber med nogle mere kendte personer i industrien. Derudover har jeg haft utroligt sjove og lærerige øjeblikke i skoleteatrene, hvor mange blev overraskede over, hvor godt jeg kunne fordybe mig i mine roller. Endnu har jeg ikke oplevet noget helt særligt, men jeg føler, at det er lige rundt om hjørnet! 😄
