Villads
24 år, København
Jeg har valgt at oprette en profil på Casting, fordi jeg er fascineret af denne verden, og selvom jeg elsker mit fuldtidsjob, vil jeg gerne have flere oplevelser ved siden af. Jeg er særligt draget af film, skuespil og fashion. Min mor er uddannet dramaturg, så interessen for den kreative verden har altid været tæt på, og derudover har jeg arbejdet en del både bag og foran kameraet på marketingvideoer.
Min erfaring er super begrænset, men jeg har enormt gåpåmod, bliver ikke nervøs eller akavet, og synes, nye oplevelser er et must. Jeg har medvirket i marketingvideoer for min virksomhed, hvor jeg står med en mikrofon foran kameraet og præsenterer, og jeg har lavet mange webinarer samt holdt præsentationer foran 80+ internationale deltagere, så det føles naturligt for mig.
Jeg vil beskrive mig selv som udadvendt, nysgerrig og meget tryg i nye situationer. Jeg elsker at prøve nye ting, trives i sociale sammenhænge og synes generelt, at det mest spændende ofte ligger lidt uden for komfortzonen. Det kreative univers har altid tiltalt mig, og jeg ser Casting som en mulighed for at udforske den verden endnu mere.
