Nicolas
47 år, Storkøbenhavn
Jeg har oprettet en profil her på Onlinecasting for at få nogle sjove oplevelser og samtidig tjene lidt ekstra penge på siden.
Selvom jeg kun har været aktiv herinde i 3 måneder, har jeg allerede fået god erfaring som medvirkende i reklamefilm, og det har været en spændende måde at udforske branchen på.
De seneste projekter jeg har deltaget i spænder vidt og tæller bl.a. en reklamefilm for NH collection hotel Rooftop bar i København, en reklamefilm for Comwell Hotels sammen med Hav & Kamal, en kampagnefilm for Danmarks Fængsler, en TV reklame for Arla, SoMe for Stevns Klint Experience mm.
Disse opgaver har ikke kun givet mig indsigt i, hvordan en produktion foregår, men har også styrket min interesse for at deltage i flere projekter.
Personligt holder jeg mig i form gennem træning, hvilket jeg føler hjælper med at holde mig yngre både i sind og udseende, og jeg får ofte kommentarer om, at jeg ser yngre ud end jeg er.




