Louise
42 år, Aarhus
Jeg har oprettet en profil på Onlinecasting, fordi jeg synes, det er spændende, og jeg har altid haft lyst til at prøve det af. Jeg mener, at jeg har et godt udtryk, specielt når jeg er live. Jeg fremstår meget sympatisk og er altid smilende. Jeg har evnen til nemt at sætte mig ind i andres perspektiver og vil gerne prøve kræfter med hvad end, der måtte byde sig.
Jeg har endnu ikke prøvet at være skuespiller, model eller statist, men jeg er klar til at kaste mig ud i det nye og udforskende.
Til dagligt arbejder jeg med småbørn og er rådgiver for børnefamilier. Jeg har en stor kærlighed til musik og har altid danset. Jeg sørger for at passe på min krop og elsker at være kreativ. Jeg har tre børn og dyrker både det videnskabelige og det spirituelle.
Selvom jeg er ny i branchen og endnu ikke har unikke oplevelser derfra at dele, glæder jeg mig til de sjove og anderledes erfaringer, der ligger forude.
