Christina
54 år, Odense
Jeg har oprettet en profil på Onlinecasting, fordi jeg synes, det kunne være sjovt at være med som statist i reklamer, film eller lignende. Er der ikke en lille skuespiller i os alle?
Selvom jeg er ny i gamet og ikke har tidligere erfaring som skuespiller, model eller statist, tror jeg på, at man skal starte et sted for at skabe nye oplevelser.
Til dagligt arbejder jeg som sosu-hjælper, hvor det er vigtigt at kunne se det humoristiske i hverdagen. Jeg har en mening, men altid med et glimt i øjet. Min humor er kraftigt inspireret af min tid i Storbritannien, hvor jeg har boet i over 20 år, og den kan ofte være både sarkastisk og en smule "sort".
Jeg glæder mig til at få mulighed for at tage del i spændende projekter og få nye, sjove oplevelser gennem Onlinecasting!
