Amalie
17 år, Hillerød
Jeg har oprettet en profil på Onlinecasting, fordi jeg virkelig nyder at skabe indhold på sociale medier. Jeg finder det spændende både at redigere videoer og at stå foran kameraet. Det er en kreativ proces, der fascinerer mig meget.
Da jeg var lille, havde jeg en passion for skuespil og medvirkede i mange skoleforestillinger, ofte med hovedroller eller mindre roller. Det var en tid, hvor jeg også opdagede min kærlighed til at synge, og jeg skrev endda min egen sang. I dag synger jeg stadig meget i min fritid på alle tidspunkter jeg har muligheden for det og jeg er gået over til at stå foran kameraet og laver forskellige videoer til tiktok.
Jeg vil beskrive mig selv som en meget aktiv person. Jeg går til kunstskøjteløb og har danset hiphop og lidt ballet siden barndommen. Jeg sørger også for at holde mine færdigheder ved lige ved at danse freestyle et par gange om ugen udover at stå på skøjter. Jeg er lærer nem og elsker en udfording.
En af mine mest unikke oplevelser i branchen var at lave content videoer for ishockeyholdet Rungsted Seier Capital. Jeg lavede deres tiktoks, instastories, og reklamer, og jeg var med til at udvikle deres indløbsvideo, som nu bliver vist til deres hjemmebanekampe. Det var en fantastisk oplevelse, der kombinerede min interesse for videoindhold med en ny og spændende udfordring, som jeg en drømmer om at kunne leve af.
