Johanna
25 år, Lolland-Falster
Jeg har altid drømt om at være på scenen og foran et kamera, og min rejse begyndte med en passion for dans. For nylig har jeg opdaget, at denne drøm og lyst strækker sig længere, og jeg har nu en stærk drivkraft for at udforske skuespillets og filmens verden.
Selvom jeg ikke har meget erfaring som skuespiller, havde jeg i min gymnasietid mulighed for at deltage i en mini turné rundt i Danmark med et teaterstykke. Her optrådte vi på forskellige skoler og teatre, hvor jeg deltog som danser og statist. Udover dette har jeg også erfaring fra teaterscenen i folkeskolen. Min tid som danser har givet mig erfaring med at stå på scenen og foran kameraet, men jeg danser dog ikke længere.
Jeg ser mig selv som en livlig og glad person, der altid er klar til at have det sjovt og lave sjov. Jeg har en ret markant accent på både dansk og engelsk, hvilket gør mig unik. En af mine hobbyer er keramik, hvor jeg kan udfolde min kreativitet. Derudover er jeg også godt på skøjter og rulleskøjter. Selvom dans ikke længere er en del af min hverdag, er det bestemt et område, jeg kunne vende tilbage til. Jeg har ofte fået at vide, at jeg har sjove og udtryksfulde mimiker, hvilket jeg ser som en styrke i skuespil.
Jeg glæder mig virkelig til at forfølge nye muligheder og eventyr inden for skuespil og filmbranchen. Selv om jeg er ny i denne verden, ser jeg frem til de oplevelser, der venter mig.

