Simona
26 år, København
Jeg er stor film- og menneskeelsker og synes, det kunne være sjovt at prøve kræfter med noget nyt i en branche og et miljø, som er så kreativt, spændende og tæt på mit hjerte. Jeg elsker desuden at komme ud og møde mennesker. Jeg er kreativ, godhjertet, disciplineret og om nødvendigt, en overbevisende løgner/skuespiller, men har ingen papirer på det, da jeg netop har færdiggjort en kandidatuddannelse i jura. Til dato har min største Hollywood-oplevelse været at tilvejebringe en god selfie til en tinderprofil til en anerkendt tv-serie - udover da jeg fik hovedrollen i et lille teaterstykke som ca. 10-årig. Jeg er en intellektuel og samfundsinteresseret ung kvinde. Jeg lever for at skabe gode minder og være sammen med mennesker, jeg holder af.
Hvis du synes, jeg lyder interessant, så kontakt mig endelig for mere info!
