Olivia
16 år, København
Jeg har oprettet en profil på Onlinecasting, fordi jeg elsker at synge, danse og spille skuespil. At stå på en scene eller foran et kamera er noget af det, jeg holder mest af.
Jeg har en del erfaring inden for skuespil og teater. Jeg har haft fornøjelsen af at medvirke i 'Billy Elliot' på Det Kongelige Teater, 'Rapunzel' med Eventyrteatret, og 'The Sound of Music' på Det Ny Teater. Desuden har jeg været med i en kampagnefilm for Rådet for Sikker Trafik og dubbet til 'Phineas and Ferb'.
Sang, dans og skuespil har været en stor del af mit liv i mange år, og jeg elsker også at tegne, hvilket jeg har brugt tid på ved siden af min scenekunst. Det er noget, der gør mig unik og giver mig glæde.
Noget af det mest særlige ved denne branche er oplevelsen af at stå på scenen og de mange fantastiske venner, man får.
