
Kasper
45 år, Horsens
Jeg hedder Kasper , og jeg er et menneske med stor nysgerrighed, energi og lyst til at skabe oplevelser sammen med andre. Min rejse i arbejdslivet har været alt andet end ensformig og netop dét har givet mig de erfaringer og den livsglæde, jeg har i dag.
Jeg startede som rejseleder og guide, hvor jeg fik muligheden for at opleve verden, møde mennesker fra mange kulturer og finde glæden ved at skabe tryghed og gode minder for andre. Det lærte mig hurtigt at være omstillingsparat, løsningsorienteret og til stede i nuet. Senere kastede jeg mig over en ny branche og arbejdede i mere end 20 år med salg og indretning af restauranter, caféer og hoteller. Her opdagede jeg, hvor meget det betyder at kombinere æstetik, funktionalitet og gode relationer, når man skaber rammerne for andres oplevelser. Senere kom også erfaring med IT-løsninger til byggebranchen, hvor jeg har arbejdet med både projektstyring og kundekontakt altid med fokus på samarbejde, struktur og at finde de løsninger, der gør en reel forskel.
Når arbejdet ikke fylder, er min fritid præget af aktivitet og fællesskab. Fodbold er min helt store passion, og jeg er stolt af at være træner med DBU’s A-licens. At arbejde med spillere og udvikle både mennesker og hold er noget, der giver mig energi og mening. Jeg nyder også golf og padel, selvom jeg får spillet alt for lidt, men konkurrencen og det sociale samvær er uvurderligt.
Familien betyder alt for mig, og jeg sætter stor pris på tiden sammen med min dejlige kone og vores to drenge + 3 bonus børn, hvad enten det er i haven, på rejser eller over et godt måltid mad. Jeg elsker at opleve nye steder, nyde lækker mad og lade mig inspirere af musik, som ofte danner bagtæppe til mit liv.
Alt i alt er jeg et menneske, der drives af relationer, oplevelser og en lyst til at skabe, både i arbejdslivet og privat