
Laura
24 år, København S
Jeg er professionel danser, koreograf og underviser med base i København. Jeg har mange års erfaring indenfor ballet, jazz, moderne, hiphop, commercial og showdance både som performer, underviser og kreativ leder. Jeg er uddannet fra Stepz Danseuddannelse og Central Musical Theatre School og har medvirket i en lang række forestillinger og videoproduktioner som danser og koreograf.
Siden 2017 har jeg undervist børn, unge og voksne på danseskoler som DCT Dans, Little House, Den Klassiske Balletskole og Dansk Ballet Akademi samt gennem workshops og samarbejder med andre skoler. Jeg driver mit eget firma Show Company hvor jeg skaber workshops, coacher elever til konkurrencer og udvikler shows og kreative danseprojekter. Jeg har blandt andet koreograferet for andre danseskoler på scener som Det Kongelige Teater, Vejle Musikteater og Odense Koncerthus.
Som danser har jeg medvirket i Molinas musikvideo “Hey Kids” og lavet reklamevideo som balletdanser for det danske smykkefirma Dansk Copenhagen. Jeg har gået modeshow for DK Company og medvirket i en lang række kreative photoshoots til sociale medier og portfolioarbejde. I 2023 optrådte jeg på Rådhuspladsen til Copenhagen Pride Dragnight, og jeg har koreograferet showdancere der er blevet både sjællandsmestre og danmarksmestre. Jeg har erfaring foran kameraet og elsker at formidle følelser og fortællinger med kroppen.
Jeg arbejder fysisk og intuitivt men altid med stor disciplin og respekt for rummet, opgaven og dem jeg arbejder med. Jeg er vant til at tilpasse mig forskellige stilarter, udtryk og instruktioner og arbejder effektivt både selvstændigt og i teams. Jeg er desuden struktureret, idérig og samarbejdsorienteret og har en rolig og fokuseret tilgang også under pres. Jeg trives både i scenelyset og bag kulissen og brænder for at skabe kunstneriske og bevægende oplevelser gennem dans og performance.