Liva
16 år, København
Jeg har altid haft en stor interesse for både reklame- og modebranchen, og jeg besluttede mig for nylig at gøre noget ved det ved at tilmelde mig en række castingfirmaer. Jeg håber at få chancen for at prøve mig af inden for disse spændende områder.
Jeg har ikke tidligere været en del af en professionel reklame, film eller teaterproduktion, men jeg har erfaring med at stå foran et kamera fra mediefag på skolen. Desuden har jeg optrådt i skoleteater og danset på en scene foran publikum som barn, hvilket gav mig præstationsenergi og glæde.
Jeg ser mig selv som en meget energisk person, der elsker at kaste mig ud i nye oplevelser. Jeg prøver altid at være åben og tage en positiv tilgang til nye udfordringer. Desuden vil jeg beskrive mig selv som ambitiøs; lige nu har jeg tre jobs. Det gør jeg ikke kun fordi jeg har nogle fantastiske arbejdspladser, men også fordi jeg har store drømme for min fremtid. Jeg vil gerne spare op og forberede mig på de store muligheder, livet har at byde på.
Selvom jeg er helt ny i branchen, ser jeg frem til at skabe unikke og sjove oplevelser fremover.
