Ronja
24 år
Jeg har oprettet en profil på Onlinecasting, fordi jeg gerne vil udforske flere kreative muligheder inden for film, reklamer og modelopgaver. Jeg synes, det er spændende at prøve nye ting og få sjove og anderledes oplevelser, samtidig med at jeg kan tjene lidt ekstra. Jeg er nysgerrig på branchen og vil gerne udvikle mig, lære nyt og se, hvilke muligheder der kan opstå.
Jeg har ikke prøvet at være skuespiller, model eller statist før. Men jeg er meget interesseret i at komme i gang og lære mere om branchen. Jeg er nysgerrig, lærenem og har lyst til at prøve nye oplevelser, så jeg ser det som en spændende mulighed for at udvikle mig og udfordre mig selv.
Jeg vil beskrive mig selv som energisk, kreativ og meget social. Jeg elsker at bevæge mig, og jeg træner pole dance, hvilket har givet mig både styrke, kropskontrol og selvtillid foran andre. Derudover elsker jeg at danse generelt, være sammen med mennesker og prøve nye ting. I min fritid går jeg også op i træning, mode og foto, jeg synes, det er sjovt både at være bag og foran kameraet. Det gør mig nysgerrig, eventyrlysten og åben for nye oplevelser.
Jeg er helt ny i branchen, så jeg har endnu ikke haft nogle særlige oplevelser endnu. Men jeg glæder mig til at komme i gang og prøve en masse nye og spændende ting.
