
Laura
24 år, Storkøbenhavn
Mit navn er Laura. Jeg er 24 år og oprindeligt fra Fyn, men bor nu i København, hvor jeg læser til multimediedesigner. Jeg er i gang med mit afsluttende semester og ser frem til – forhåbentlig – at kunne kalde mig færdiguddannet multimediedesigner til sommer.
Min store passion ligger inden for content creation, og det er især i det felt, jeg virkelig trives og føler mig i mit es. Jeg elsker at udvikle kreativt, relevant og engagerende indhold. Jeg synes selv, at jeg har sans for detaljen og nyder processen med at forme og finpudse content, så det ikke blot ser flot ud, men også formidler det ønskede budskab på en effektiv og autentisk måde.
Som person er jeg udadvendt, nysgerrig og imødekommende. Jeg trives i sociale sammenhænge og elsker at samarbejde med andre. Kreative udfordringer motiverer mig, og jeg er ikke bange for at kaste mig ud i nye projekter, hvor jeg kan lære og vokse både fagligt og personligt.