Noah
22 år, Odense
Jeg har oprettet en profil på Onlinecasting, fordi jeg elsker tv og film. Jeg har lavet rigtig meget børne-tv og vil meget gerne lave mere igen. Jeg har også lavet lidt modelarbejde og synes, det er helt vildt sjovt. Jeg elsker at være foran kameraet, være en del af hele processen og skabe film og tv. Derfor håber jeg, at profilen her kan hjælpe mig med at finde flere castinger.
Jeg har lavet meget film og skuespillerarbejde, da jeg var mindre. Blandt andet var jeg med i Klassen i tre sæsoner, som var en serie på DR Ultra. Jeg har også været statist i forskellige film, herunder Antboy. Da jeg var yngre, lavede jeg desuden modelarbejde for både forsikringsselskaber, Jensens Bøfhus med flere. Jeg har altid elsket at stå foran et kamera, skuespillet og alt det, der følger med.
Jeg vil beskrive mig selv som en meget glad og åben fyr med masser af gåpåmod. Jeg synger og har blandt andet været med i Voice Junior, så det er helt klart et talent, I også vil kunne trække på. Jeg har spillet håndbold og dyrket sport i mange år, så jeg er i god form og atletisk anlagt. Derudover er jeg altid klar på nye udfordringer, uanset hvad opgaven byder på. Jeg er utrolig åben af natur og finder det meste vildt spændende.
Det var en fantastisk og utrolig sjov oplevelse at lave børne tv! Blandt andet da jeg medvirkede i DR Ultras populære serie Klassen. Jeg var med fra første sæson og to sæsoner frem, så det var utrolig spændende at være en del af en helt ny serie, der endte med at blive en kæmpe succes. Det var en fed proces at bruge så meget tid på optagelserne, og det har virkelig givet mig meget med videre. Det er i høj grad den oplevelse, der gør, at jeg stadig drømmer om at lave mere skuespil. Jeg elsker ganske enkelt at stå foran et kamera, være en del af et filmhold og mærke energien på en produktion.
