
Mikkel
26 år, Hillerød
Jeg er 25 år, bosat i Nordsjælland og arbejder til daglig i ældreplejen, hvor jeg kombinerer faglighed med humor og menneskelighed. Jeg har også en baggrund som anbragt barn og bruger min stemme aktivt i politik og samfundsdebat – særligt når det handler om social retfærdighed, velfærd og de stemmer, der alt for ofte ikke bliver hørt.
Som person er jeg til stede, nysgerrig og har en stærk fornemmelse for både nuancer og timing. Jeg har erfaring med at stå foran både kamera og publikum – fra valgkampagne og debatindlæg til interviews og DM i Skills. Jeg elsker at formidle, skabe stemning og formå at være både alvorlig og skæv, når situationen kræver det.