Thomas
35 år, København
Mener du jeg kan bidrage til din reklame, kontakt mig da på thomas_@hotmail.com - jeg kan ikke trykke "Ansøg jobbet" eftersom jeg ikke har en VIP-profil på OnlineCasting.dk; det koster mange penge og nettoprofitten er desværre ikke det værd; faktisk negativ. Jeg vil meget gerne være med til at udvikle dit/jeres brand ved at blive castet i hvad end rolle, du/I mener jeg kan gøre gavn ved.
---------------------------------------
Om mig:
Jeg har oprettet en profil på Onlinecasting, da jeg synes, det kunne være sjovt og lærerigt at deltage i små roller, bl.a. som statist i baggrunden, for at få indsigt i filmverdenen og fordi jeg mener at kunne bidrage med noget. Jeg har altid haft interesse i at analysere film ved at tage mentale noter om plot, instruktion, kameraarbejde mm., og selvom dette ikke er en statists rolle, er det at kende til faget jo dog stadig en fordel.
Erfaring:
Jeg har tidligere haft en lille rolle i et teaterstykke, vi opførte for en ven i en gruppe, men ellers har jeg ikke erfaring fra skuespillet. Et interview har jeg dog foretaget, men jeg har ikke medvirket i noget offentliggjort.
Jeg vil beskrive mig selv som et velopdragent og venligt menneske, der forstår at følge instrukser. Jeg har taget mediefag, hvor jeg fik en god karakter.
Hvad gør mig unik:
Selvom mine talenter og hobbyer som sprog, matematik og programmering ikke er relevante her, vil jeg sige, at min identitet gør mig unik. Der er kun én af mig, og jeg er unik på samme måde som alle andre. Jeg kan være stædig, men det ser jeg som en styrke, da jeg aldrig giver let op og stræber efter at lave opgaver perfekt uden lette løsninger.
Fortæl om en sjov oplevelse:
En sjov oplevelse jeg har haft var i mediefag, hvor jeg lavede en dokumentar om kriminalitet i København. Jeg interviewede et forhenværende bandemedlem og filmede forskellige steder i byen kendt for kriminalitet Det færdige produkt blev ganske godt. Dagen inden vi skulle vise det for klassen, viste det sig, at vores editor i sidste øjeblik havde ændret filmen uden vores viden ved at inkludere klip om terrorisme i udlandet, hvilket vi andre blev temmelig frustrerede over. Hun havde angiveligt misforstået opgaven og mente, det var relevant "filler".
