Klara
25 år, København
Jeg har oprettet en profil på Onlinecasting, fordi jeg synes, det er sjovt og spændende at medvirke i forskellige produktioner. Jeg har lidt erfaring fra tidligere og kunne godt tænke mig at lave mere, særligt reklamer, kampagner og content for forskellige brands. Jeg synes, det er spændende at være en del af den kreative proces og få et indblik i arbejdet bag en produktion. Samtidig kan jeg godt lide variationen og de anderledes oplevelser, der følger med.
Jeg har lidt forskellig erfaring. Jeg har tidligere danset og medvirket i danseshows samt gået modeshows. Derudover har jeg været model i forbindelse med både photoshoots og mindre videoproduktioner for forskellige virksomheder. Jeg har også arbejdet for en tøjvirksomhed, hvor en del af mit arbejde bestod i at skabe content med mig selv og virksomhedens produkter. Jeg er derfor vant til at stå foran kameraet og arbejde med både billeder og video.
Jeg er en glad, udadvendt og energisk person, som elsker at være aktiv og bruge kroppen. Jeg er pilatesinstruktør, og bevægelse, træning og kropsbevidsthed fylder derfor naturligt en stor del af min hverdag. Samtidig har jeg en stor interesse for alt det visuelle og kreative. Jeg elsker æstetik, mode, billeder og content og synes, det er virkelig sjovt at arbejde kreativt med forskellige udtryk. Jeg er også meget rejseglad, nysgerrig på nye mennesker og steder - generelt altid klar på nye og lidt anderledes oplevelser.
