Liva
15 år, København
Jeg har siden jeg var helt lille “leget” skuespiller og efterlignet disneyfigurer og filmskuespillere. Jeg har derfor sunget hele mit liv og da jeg blev større har jeg gået til musical, dans, teater samt sunget i bands, kor og alle andre muligheder jeg har for at synge.
Jeg har optrådt på scenen flere gange, senest som hovedrollen i musicalen “Aladdin”, hvor jeg både havde dialog, monolog og solosang.
Jeg elsker musik og har derfor musik på højt niveau i skolen. Jeg går meget ofte til koncerter og musicals og synger efterfølgende alle sange næsten dagen lang.
Jeg er meget hurtig til at lære tekster og replikker og elsker at efterligne accenter og mimik. Jeg er især god til britisk engelsk.
