Isolde
20 år, Valby
Jeg hedder Isolde, 20 år og bor i København. Jeg er netop blevet færdig med gymnasiet og er i gang med mit første sabbatår, som jeg bruger på at forfølge min store drøm om at blive skuespiller.
Jeg går på Talent-VKG på Valby Teater, hvor jeg er en del af et talenthold for skuespillere og scenekunstnere. I år er jeg i gang med mit afsluttende semester, hvor jeg skal medvirke i tre forskellige forestillinger der spiller i år på Valby teater.
jeg har været i lære hos skuespillere som Chalotte Munck og Iben Hjejle, samt filmskaberen Emma Birkø
Jeg har tidligere medvirket i en enkel reklamefilm og er blevet mere og mere nysgerrig på arbejdet foran kameraet. Jeg elsker at stå foran et kamera og synes, det er både sjovt, udfordrende og enormt spændende. Jeg er en udadvendt, energisk og engageret person, som elsker at arbejde med mennesker og kaste mig ud i nye ting.
Min helt store drøm er at kunne leve af skuespil, både på scenen og foran kameraet og derfor ser jeg statistarbejde som en fantastisk mulighed for at få mere erfaring, møde nye mennesker og blive endnu mere tryg foran kameraet.





