Bertram
20 år, København
Hej med dig/jer:)
Mit navn er Bertram Fuglsang, jeg er 20 år gammel og bor i Greve sammen med mine forældre. Til daglig elsker jeg at være sammen med min familie og mine venner – både i Greve og i København. En stor del af min fritid bruger jeg på at lave musik sammen med to af mine bedste venner i vores studie på Værnedamsvej i København.
Jeg er en glad, smilende og energisk ung mand med en kæmpe lyst til skuespil og dubbing. Kreativitet har altid fyldt meget i mit liv, og jeg elsker spændende og anderledes projekter i hverdagen. Jeg går til nye udfordringer med nysgerrighed, gåpåmod og et smil på læben.
Da jeg var yngre, arbejdede jeg som børnemodel i nogle år - senere har jeg medvirket som mindre roller, i spillefilmen "Kontra" DR-historiedokumentaren "HUGO", og er pt i færd med at filme en ny spillefilm med en større rolle. Alt det har været med til at forme min interesse for den kreative branche.
Film og alt det, der foregår bag produktionen, har altid fascineret mig – særligt skuespillet. Jeg elsker tanken om at kunne leve sig ind i forskellige karakterer og personligheder, som måske ligger langt fra ens egen. Selvom jeg endnu ikke har lavet meget skuespil, brænder jeg for at få muligheden for at udfolde min kreative side i fremtidige projekter – både inden for skuespil og dubbing.
Som person er jeg både smilende og energisk. Jeg holder meget af at bruge tid med mine venner og elsker at møde nye mennesker og lære nye personligheder at kende. Jeg står altid klar til sjove, anderledes, vilde og spændende projekter, hvor jeg kan udvikle mig både kreativt og personligt.
(Pt er jeg karseklippet grundet optagelse af ny spillefilm)
Bh Bertram F.








