Isabella
17 år, Aarhus
At blive skuespiller er en kæmpe drøm jeg har. Det er en drøm jeg ved, at jeg nok skal nå så længe jeg ikke giver op, men det er også en drøm jeg ved, at der kan være lang vej til.
Jeg synes egentlig at hele skuespillerbranchen er mega spændende men der er alligevel et eller andet der virkelig siger mig, at det med at stå foran kameraet, vil være det rette valg for mig.
Jeg er god til at tage imod instrukser, er engageret i mit skuespil og lever mig ind i mine roller.
I min fritid har jeg dyrket meget dans, mere specifikt formations hip hop og girly hip hop. Det var også noget jeg gjorde mig meget i, da jeg sidste år gik på efterskole (Nørre Åby Efterskole). Der lærte jeg også basis-teknikkerne ved moderne og contemperary dans. Af den grund er dans slet ikke noget jeg vil have noget imod, at skulle bruge til en rolle.
På efterskole havde jeg også en periode med drama, hvor jeg lærte nogen af de vigtige ting at kunne der, og på en scene.
Jeg elsker at blive udfordret, at møde nye mennesker og jeg er en positiv og glad person, der vil give sit bedste.
