
Fie
30 år, Odense
Mit navn er Fie og jeg er 28 år gammel. Aprilbarn. Til daglig studerer jeg en to-faglig bachelor på Syddansk Universitet i Odense. Jeg læser Oldtidskundskab som hovedfag og Dansk som sidefag. Til vinter 2023 bliver jeg færdig med min bachelor. Jeg bor i Odense i dag, men er oprindeligt fra Sønderjylland.
Mine interesser omfatter løb, strik og online rollespil. Jeg løb meget i min gymnasietid, men jeg er lige så stille begyndt at få flere distancer i benene igen. Min strikke-karriere begyndte stort set i januar 2023, og har taget fart lige siden. Det er en måde, hvorpå jeg slapper af i hoved og sjæl, og afskærmer mig fra omverdenen. Noget, som næsten altid har fulgt mig, er online rollespil. Jeg har altid fordybet mig i andre verdener og karakterer, som jeg har delt med andre på internettet. Det giver mig en nysgerrighed at træde ind i en rolle.
Det er ikke kun på skrift, at jeg træder ind i andre roller. I de ældre klasser i folkeskolen fik jeg øjnene op for dramaholdet. Jeg tilmeldte mig samtlige forestillinger på skolen, både i 8. og 9. klasse. Ofte også hovedroller. I gymnasiet fortsatte denne nye interesse, dog i mindre roller. Men det har aldrig sluppet mig, og jeg har nydt at være med i forestillingerne på mit gymnasie, om det så bare var som statist.