Profilbillede af Samuel H- ID: 152537 - Billede nr: 518645
Skuespiller Sanger Statist

Samuel

32 år, København

Jeg er en renæssancemand med talegaverne i orden. Kan synge og rappe, er nem at instruere, tager ikke ting personligt og elsker at være i en kreativ proces.
Jeg har brugt meget tid på at arbejde med kroppen og sindet bl.a. ved diverse former for træning, dans, yoga/udstrækning, vejrtrækning og meditation.
Jeg har et enormt behov for at udtrykke mig, og jeg er generelt meget ekspressiv i kropssprog, tale og ansigtsmimik.
Har gået på 4 forskellige universitetsuddannelser (psykologi, ernæringsvidenskab, statskundskab og datalogi) foruden en uddannelse som kropsterapeut. Har dog ikke færdiggjort nogle af dem, da jeg ikke trives godt i klasselokaler, auditorier og lignende. Til gengæld er jeg en flittig studerende på egen hånd, og jeg er autodidakt sanger, guitarist, sangskriver, danser, menneskekender, gastronom og pt arbejder jeg som programmør efter at have lært mig selv at kode.

Jeg er klar over, at ovenstående beskrivelse lyder som en parodi på en verdensfjern type med et kæmpe ego, men hey, jeg ved ikke hvordan et CV på onlinecasting skal skrives .-) Desuden er det hele rigtigt, altså bortset fra at jeg har fødderne solidt plantet på jorden (især efter at jeg blev far til en dejlig datter i juli 2021), og at jeg ikke har et stort ego (længere). Jeg har slået mig meget på livet, og været igennem lange perioder med sygdom, men nu er jeg et sted hvor jeg er blevet rigtig god til at acceptere mig selv og hvile i mig selv. Det betyder også at jeg er nem at arbejde sammen med. Og jeg er hurtig i opfattelsen, hvilket betyder at jeg suger viden til mig hurtigt, og at jg er god til at forstå hvor folk vil hen.

Jeg har forresten også dyrket en del kampsport (Kickboksning og Brasiliansk Jiu jitsu) hvilket har givet mig hår på brystet (i overført betydning, mit bryst var behåret da jeg startede) og en større ro.

Derudover har jeg lavet musik det meste af mit liv, og har i den forbindelse lavet rigtig mange videoprojekter. Nogle af mine videoer har jeg selv klippet, andre er blevet til i samarbejde med professionelle videofolk, så jeg har en udmærket forståelse for film-mediet og de forskellige stadier af processen.

Generelt er jeg bare klar på lidt af hvert, og klar på nogle eventyr. Søger bare gode oplevelser med skuespil, sang, dans - forskellige former for kreativt udtryk.
Jeg kan spille en person der er ekstremt intimiderende og jeg kan spille en person der er enormt kærlig og forstående, fordi jeg rummer begge dele.
Jeg kan spille en person der elsker livet, og en der hader livet - fordi jeg har prøvet begge dele.

Det var alt jeg havde at sige. Skriv! :-)

Billeder

Billede af Samuel - ID: 152537 - Billede nr: 518645

Fysisk Info

Alder:
32 år

Højde:
196 cm

Vægt:
85 kg

Øjenfarve:
Brun

Hårfarve:
Mørk blond

Skostørrelse:
45

Bryst:
0 cm

Talje:
0 cm

Hofte:
0 cm

Hårlængde:
Skaldet

Udseende:
Skandinavisk / Europæisk

Generel erfaring

Model erfaring: Lidt Skuespiller erfaring: Moderat Sanger erfaring: Meget Danser erfaring: Moderat Statist erfaring: Ingen
Optrådt i Magasin(er) Deltaget i Musicals Optrådt i TV reklamer Deltaget i Musikvideoer Danset i gruppe Sunget i gruppe

Interesseret i

Medvirken i sanggruppe Sang / dans på teater Bade / under-tøjs model Film / TV - skuespil Film / TV - statist