Anna
21 år, Odense
Hej, jeg hedder Anna.
Jeg har oprettet en profil her på Onlinecasting, fordi jeg elsker at performe og ser frem til at gøre det mere i fremtiden – måske endda på et professionelt niveau.
Lige nu er mit fokus dog på at nyde det og få erfaring inden for feltet.
Jeg har tidligere medvirket i en musikvideo og deltaget i flere musicals såsom Skatteøen og Rent. Her har jeg prøvet alt fra ensemble til hovedrolle.
Musik er også en stor del af mit liv, da jeg går på MGK Fyn som sangskriver, hvor jeg ofte spiller koncerter og står foran et publikum.
Som person er jeg udadvendt, smilende og nysgerrig på livet.
Jeg er altid klar på nye udfordringer og tror på, at man skal prøve tingene, før man afskriver dem.
Det er ikke nødvendigvis mine talenter der definerer mig, men min åbensindede tilgang til alt det nye, der er at opleve i denne branche.
Inden for scenekunsten har jeg haft mine sjove stunder, hvor uventede ting er sket; som da en bi valgte at stikke ind i mit kostume midt i en danseoptræden, eller da lyset pludseligt slukkede midt i en scene.
Men jeg er ret god til at improvisere og tilpasse mig i disse situationer, og ser det som en styrke, at kunne løse problemer hurtigt og kreativt.
Jeg glæder mig til at udforske meget mere og ser frem til de muligheder, denne platform kan give mig.
