
Nicklas
36 år, Storkøbenhavn
Jeg en ung mand på 30 der har lavet teater og livemusik de sidste mange år af mit liv. Jeg har spillet på bl.a. Nørrebro teater, Edisonteateret og Republique i alle slags roller: Hovedrolle, birolle og statist. Jeg ved derfor lidt om det hele og kan håndtere alt fra at være i centrum og have replikker henover statistarbejde hvor jeg skal gå i et med tapetet.
Af udvalgt erfaring kan jeg nævne en rolle som korsanger og statist på Republiques Jeanne D'Arc i foråret 2018 (instr. Staffan Valdemar Holm), hvor jeg skulle memorere 60 siders replikker, men samtidig være i baggrunden det meste af tiden. Denne erfaring lærte mig meget om hvordan man forekommer naturlig på en scene (og i forlængelse, på kamera) når man ikke er i fokus og hvordan man som statist agerer som om man er en del af det univers skuespillerne bevæger sig rundt i. Under forestillingen stod jeg stille i over 60 minutter, og det var der en kæmpe disciplin i.
I den anden ende af spektret har jeg prøvet at være ene mand på en scene hvor jeg skulle fremføre monologer og spille skuespil i en time, hvilket har givet mig en enorm erfaring samt en forståelse for den tålmodighed det ofte kræver at være til stede på et set, hvor der tit sker uventede ting og planen har det med at skride.
Senest har jeg medvirket som statist på tv-serien Efterforskningen af Tobias Lindholm, opført en monolog for et internationalt publikum på Al Madina teateret i Beirut og været i Århus og Odense hvor jeg har holdt foredrag og spillet teater med foreningen C:ntact.
Alle mine erfaringer samt korte beskrivelser kan ses nedenfor, under rubrikkerne 'skuespiller' og 'sanger'.