Seline
18 år, København
Jeg har oprettet en profil på Onlinecasting, fordi jeg drømmer om en dag at blive en stor Hollywood-skuespiller og udforske det, der har fascineret mig siden barndommen. Jeg vil elske at medvirke i film og gribe alle de chancer, der kommer min vej.
Selvom jeg ikke har prøvet at være skuespiller, model eller statist professionelt før, har jeg deltaget i små amatørkortfilm i skolen, da jeg havde mediefag. Dette har givet mig en smagsprøve på branchen og forstærket min lyst til at gå endnu længere.
Jeg vil beskrive mig selv som et meget sympatisk menneske, hvilket jeg tror kan gavne mig i mange forskellige sammenhænge. Jeg har også en evne til at græde på kommando, og selvom jeg ikke er den bedste danser, har jeg lidt baggrund i dans fra da jeg var yngre.
Som ny i branchen kan jeg ikke fortælle om unikke oplevelser endnu, men jeg ser frem til at skabe dem og lære mere.
