
Fiona
25 år, Århus
Mit navn er Fiona Christensen, og jeg er mor til to små drenge og gift med min mand. Vi bor i en lille by uden for Aarhus, hvor familielivet og kreativiteten går hånd i hånd. I mit arbejdsliv har jeg gennem de sidste seks år arbejdet med at skabe indhold på sociale medier – og de seneste tre år har jeg haft det som min fuldtidsbeskæftigelse og levevej.
Jeg brænder for at producere indhold, der fanger, inspirerer og engagerer, og jeg har stor erfaring med både at stå foran kameraet og bag det. Jeg elsker at formidle og skabe en god energi gennem min mimik og udstråling, men jeg nyder lige så meget at arbejde bag kulissen med planlægning, optagelser og redigering. Kombinationen gør, at jeg har en helhedsforståelse for processen og kan se opgaverne fra begge sider af kameraet.
Som person er jeg nem at arbejde sammen med, lærenem og vant til at tilpasse mig forskellige typer opgaver og samarbejdspartnere. Jeg har en naturlig fortrolighed med at tale til kamera og skabe et udtryk, der føles nærværende og autentisk, hvilket jeg ved, er med til at styrke budskaber og brandidentitet.
Jeg håber, I vil overveje mig til et muligt samarbejde, da jeg er overbevist om, at jeg kan bidrage med både professionalisme, kreativitet og en positiv energi til det arbejde, I søger folk til.