Jette
58 år, Sjælland
Jeg har oprettet profil på Onlinecasting, fordi jeg finder det mega sjovt og spændende at skabe forskellige udtryk. Det er en verden, hvor jeg kan lege med kreativitet og vise forskellige sider af mig selv.
Jeg har erfaring som model og har flere gange været læsermodel i Alt for Damerne, hvor jeg har været med i bladet hele 4 gange. Det har givet mig en god forståelse for at stå foran kameraet og arbejde professionelt med forskellige temaer og stilarter.
Jeg er en person med et lyst sind og åben for udfordringer. Jeg er også yogainstruktør, hvilket betyder, at jeg har en fleksibel krop og en naturlig ro, der kan være en fordel på et filmset eller fotoshoot.
En unik oplevelse, jeg har haft i branchen, var at være på forsiden af et PFA-katalog. Det var en fed oplevelse og blev ekstra sjov, da jeg blev genkendt på tennisbanen. Også da jeg medvirkede i Alt for Damerne, blev jeg genkendt på vej hjem fra ferie i flyvemaskinen. Det var lidt uventet, men helt klart en sjov del af jobbet.
