Ragnar
42 år, Jylland
Jeg bevæger mig gerne rundt i landet for at medvirke i diverse kunstprojekter. Desuden har jeg medvirket som skuespiller og model i diverse kampagner, reklamer og musikvideoer. Jeg søger altid skæve og spændende projekter, hvor jeg kan omsætte den islandske fandenivoldske finurlighed til noget ganske herligt. Jeg er grænsesøgende i mit skuespil og stræber efter det ekstraordinære. Jeg er ved siden af mit skuespil også musiker og har spillet i flere bands siden 90’erne som trommeslager. For tiden spiller jeg i det nystartede band Twin Dive. Jeg går op i mit eget velvære og holder en sund livsstil med diverse slags fysiske aktiviteter, der sikrer, at jeg altid kan performe mit yderste i mit kunstneriske virke.
